Annonce
Danmark

Sådan kan det gøres: Fra røde til sorte tal på bundlinjen

Randers Bryghus har vendt nedgang til fremgang.

Martin Frederiksen står for den daglige drift hos Randers Bryghus. Pressefoto: Dennis Poulsen

Specialøl er populære i Danmark som aldrig før. Af samme årsag er flere danske mikrobryggerier dukket op, der indbyrdes må kæmpe om pladsen på hylderne i supermarkederne.

Blandt dem er Randers Bryghus, der siden bryghuset fik ny ejerkreds i 2012 langsomt, men støt har forøget sine indtægter - fra røde tal på bundlinjen i 2012 til sorte tal på samme i 2016 - og som netop har landet en stor ordre hos det norske Vinmonopolet, der er eneste salgssted, hvor nordmænd lovligt kan købe drikkevarer med et alkoholindhold på over 4,75 procent.

Her fortæller de, hvordan det er lykkedes dem.

1

Produktet skal være i orden. Hos Randers Bryghus er øllet, der brygges, upasteuriseret og ufiltreret, da det giver øllet mere kant og en helt særlig smag. Og det stiller helt særlige krav til hygiejnen, hvor øllet bliver brygget.

- Hvis man ikke er helt vildt skarp på sin hygiejne, så bliver øllet kasseret. Det er en meget almindelig udfordring, som flere mikrobryggerier står med. Sidste år måtte vi hælde et par badge i vasken, fordi øllet blev dårligt, før vi hældte det på flasker. Men det er vi kommet helt til livs nu, efter vi har haft ansat en rumænsk medarbejder, der er uddannet fødevareteknolog, og som er helt vildt skarp på hygiejne og rengøring, fortæller Martin Frederiksen, der varetager den daglige drift og sammen med bestyrelsesformand for bryghuset, Søren Erik Bach, har det overordnede strategiske ansvar for bryghuset.

2

Den gode historie baner vejen frem. På Randers Bryghus er alt øl håndbrygget. Det eneste automatiserede på stedet er således deres tappelinje, hvor øllet bliver hældt på flasker. Og netop den fortælling er også et led i virksomhedens branding.

- Den gode historie er uvurderlig. For når du skal sælge dit produkt, sælger du ligeså meget din virksomhed på dens historie som på selve produktet, fortæller Martin Frederiksen.

3

Netværk er guld værd. Takket være det store forretningsnetværk, som bestyrelsesformand Søren Erik Bach har gennem sine andre forretninger, landede Randers Bryghus sin første ordre hos det norske Vinmonopolet. Og takket være Agro Business Park i Aarhus, der arrangerer flere relevante netværksarrangementer, heriblandt Danish Drink for Distribution, har bryghuset netop fået kontakt til en ungarsk og en engelsk distributør, der muligvis kan være med til åbne op for nye markeder for det lille bryggeri.

4

Udgifter og indtægter skal hænge sammen. Derfor har bryghusets ledelse taget tid ud til at gennemgå, hvad de bruger af penge fra øllet bliver brygget til det bliver kørt ud fra bryggeriet og hen til kunden. Her fandt de ud af, at selvom prisen for øllet var lidt højere på at sælge direkte til kunden, var omkostningerne ved at bringe øllet ud tilsvarende større, end hvis de sælger til en mellemmand - en distributør - der betaler mindre for øllet, men som til gengæld påtager sig ansvaret for at køre rundt til de enkelte steder og levere øllet.

5

Ny viden giver forspring. Siden slutningen af 2016 har Randers Bryghus brygget øl for flere af de såkaldte fantombryggerier - bryghuse, der ikke brygger egen øl, men sender opskriften til et bryggeri i stedet. De brygger for eksempel øl til Syndikatet, Røde Port, Bies Bryghus og Holbæk Bryghus. Udover at det betyder, at bryggeriet slipper for døde perioder, hvis efterspørgslen på deres egne øl er lav, betyder samarbejdet med fantombryggerierne også, at bryggerne på stedet bliver beriget med ny viden om ølbrygning løbende.

- Det gør blandt andet, at vi kan være på forkant med nye tendenser, fortæller Martin Frederiksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

OB

Miraklets fædre nød gensynet

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce