Annonce
Odense

Sådan gør andre: Investeringsmodeller vinder frem i kommunerne

Efterhånden har mange byråd rundt om i Danmark besluttet at investere risikovillig kapital i at løfte udvalgte grupper og på den måde få en bedre økonomi. I Aarhus Kommune har man fået hjælp fra Den A.P. Møllerske Støttefond, der har givet 23 mio. kroner til en indsats, der skal øge trivslen his nogle af kommunens mest udsatte familier i Gellerupparken, som ses her i baggrunden. Arkivfoto: Mikkel Østergaard/ Ritzau Scanpix
Det er ikke kun Odense, der eksperimenterer med at afsætte store millionbeløb af til at investere i at hjælpe folk mere end budgettet egentlig er til - mod en forventning om at tjene penge.
Annonce

Normalt forbinder man begreber som business cases, break evenpunkter og afkastmodeller med erhvervslivet, men i de senere år er flere danske kommuner begyndt at investere. Ikke i aktier, men i mennesker - ja i at hjælpe andre mennesker bedre end i dag.

Det kan der nemlig være gode penge i, som man kan se i Odenses tilfælde, hvor en investering på 86,4 mio. kroner i at hjælpe flere ledige i arbejde ikke bare har tjent sig selv ind igen, men også givet en fortjeneste på indtil nu 68 mio. kroner.

Annonce

Udsatte familier

Den risikovillige kapital kommer oftest fra byrådet, fordi man tror på, at investeringen vil have den forventede virkning.

Men Aarhus Kommune har fx et samarbejde med Den A.P. Møllerske Støttefond, der har givet 23 mio. kroner til projekt "Opgang til opgang". Her skal et tværfagligt team af medarbejdere fra alle de forskellige forvaltninger i kommunen forsøge at øge trivslen og beskæftigelsen blandt mindst 60 af kommunens mest udsatte familier. Målet er at få flere unge og voksne fra Gellerupparken i arbejde. Projektet er først blevet afprøvet i mindre målestok og siden blevet opskaleret, og den tilgang er normal, hvis man ikke er helt sikker på virkningen af indsatsen.
Annonce

Investeringer i udsatte børn

Københavns Kommune arbejder også med investeringer og har siden 2016 haft projektet "Smarte investeringer i kernevelfærden". Her afsættes 450 mio. kroner hvert år, og de penge kan søges af alle forvaltninger.

En del af pengene er gået til en investering i udsatte unge under 12 år. Her er målet at forhindre børn i at ende på døgninstitution, og hvis de endelig skal anbringes, bliver det i stedet i en familiepleje.

De første år giver projektet underskud - udgifterne til sagsbehandlere er højere end gevinsterne ved færre foranstaltninger - men efter tre år vender det. Først efter seks år har projektet tjent sig selv ind igen, men herfra er der så økonomisk overskud for kommunen som følge af de menneskelige gevinster for børnene.

Annonce

Ringsted laver investeringsfond

Men det er ikke kun de store kommuner, der tænker i at investere. Byrådet i Ringsted Kommune har således lavet en social investeringsfond, hvor der er afsat 4 mio. kroner årligt i perioden fra 2019 til 2022.

Her er det et krav, at der skal være en konkret menneskelig og økonomisk gevinst. Formålet er at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for børn, unge, ældre og socialt udsatte.

Også Ballerup, Ishøj og Hedensted kommuner har lavet mindre investeringsprojekter for blandt andet autister og ledige kvinder med indvandrerbaggrund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Politiet roser de pårørende: Begravelse af to unge trafikdræbte håndteret lige efter bogen

Annonce