Annonce
Middelfart

Sådan går det i sognet: Flest mænd, mindre babyboom og god til reproduktion

Sådan står det til i Udby Sogn. Få overblikket her. Foto: Peter Leth-Larsen

Fyens Stiftstidende har gravet i statistikken omkring Udby Sogn. Her kommer udvalgte nøgletal fra Danmarks Statistik, der beskriver, hvordan det står til.

Annonce

1) Sognebørn - lidt frem og tilbage

Lidt tilbage, lidt frem og så lidt tilbage igen.

Antallet af indbyggere i Udby Sogn var i 2012 under 400 sognebørn, men ellers har indbyggertallet været nogenlunde stabilt de seneste fem år på alt fra 409 til 431. Hvis man kigger længere tilbage, ser man en svagt nedadgående kurve.

Samtidig har Middelfart Kommune totalt haft overskud på borgerkontoen de seneste par år. Fra 2017 til 2018 tredoblede kommunen overskuddet, da kommunen voksede med 343 flere indbyggere. Og 2019 ser tilsvarende lovende ud.

Der er 346 medlemmer af Folkekirken i Udby Sogn - og 74 ikke-medlemmer.

2) Overskud af fødsler

Noget tyder på, at borgerne i Udby og omegn selv er gode til at holde befolkningstallet oven vande.

I hvert fald overstiger antallet af fødsler dødsfaldene de seneste fem år.

Fra 2014 til 2018 tegner dødsfaldene sig for en nedgang i befolkningstallet på ni, mens 17 nye borgere kom til verden i perioden.

Sidste år oplevede Udby et mindre babyboom, da hele seks borgere blev født. Det er dobbelt så mange som de foregående tre år.

Sognepræst Vita Andreasen mærker en del unge børnefamilier, der flytter til området. Hun tror på, at Udby med sine forholdsvis billigere boliger og afstanden til skole i Nørre Aaby er attraktiv.

Og kirken melder, at man efter sommerferien er på vej med babysalmesang for de allermindste.

3) Flest mænd

De seneste folketal viser, at der er seks nul-årige borgere i sognet. Fem af dem er drengebørn.

Mændene er i overtal i sognet, men forholdet er ikke nær så galt som hos de nyfødte.

Der er 34 flere mænd end kvinder, og det svarer til otte procent. Mændene får overtaget, når man kigger på dem, der er 30 år og opefter. Desuden er sognets ældste en mand - på 83 år.

4) Næstyngst i kommunen

Sognebørnene har det med at holde sig unge.

Gennemsnitsalderen i Udby har i en årrække hørt til blandt de laveste i kommunen. Og selv om den de seneste år er steget en smule. holder den sig fortsat et pænt stykke under landsgennemsnittet.

Folk er i gennemsnit 39,2 år, og der er dermed et godt stykke til 41,7 år, som er gennemsnittet for en dansker, mens Middelfart som kommune lander på 44,1 år.

Udby indtager dog kun andenpladsen i kommunen og bliver slået af Kauslunde Sogn med en gennemsnitsalder på 38,5 år.

I 2007 lå Udby på en klar førsteplads med en gennemsnitsalder på kun 35,4 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce