Annonce
Middelfart

Sådan går det i Røjle: Anbefaler andre at flytte til - men mangler bidrag fra erhvervslivet

Ifølge Middelfart Kommunes rapport "Det gode hverdagsliv" er Røjlehalvøen et af de steder, hvor mange lokale vil anbefale andre at flytte til området. Foto: Peter Leth-Larsen
Nedenfor kan du få overblik over, hvordan beboerne på Røjlehalvøen har svaret i kommunens rapport over trivslen i lokalområderne.

Middelfart Kommune har for nylig offentliggjort rapporten "Det gode hverdagsliv", der fortæller om, hvordan borgerne i kommunens i alt 13 lokalsamfund har det på en række parametre. Røjlehalvøen, hvor der bor i alt 1292 borgere, er særligt kendetegnet ved, at mange vil anbefale andre at flytte dertil.

Annonce

1. Attraktivitet

83 procent af borgerne på Røjlehalvøen mener, at deres lokalområde er forholdsvis attraktivt. Det betyder, at de har angivet 7, 8, 9 eller 10 på en skala fra 0-10 ved spørgsmålet. Til sammenligning er det i Strib, hvor flest af borgerne finder deres eget område attraktivt - i alt 93 procent.

2. Anbefaling

Lige i hælene på Strib, hvor 97 procent af borgerne i høj eller nogen grad vil anbefale andre at flytte til området, ligger Røjlehalvøen, hvor i alt 95 procent af de, der bor der, mener, at det er et sted, andre bør flytte hen.

3. Udvikling

60 procent af borgerne på Røjlehalvøen mener i høj eller nogen grad, at udviklingen i området går i den rigtige retning. Det er til gengæld i Indslev, hvor færrest af borgerne mener, at der er positiv udvikling. Her er der tale om 39 procent, mens der i Strib er tale om 84 procent, der ser, at området udvikler sig i den rigtige retning.

4. Fællesskab

På Røjlehalvøen mener 45 procent af borgerne, at der i høj grad er et stærkt, lokalt fællesskab. Til sammenligning mener 64 procent af Brenderups borgere, at de har et stærkt fællesskab, mens 24 procent af borgerne i Middelfart by har den holdning.

5. Frivillighed

På Røjlehalvøen udfører 26 procent af borgerne frivilligt arbejde mindst en gang om måneden. Det placerer lokalsamfundet lige over gennemsnittet for Middelfart Kommune, hvor i alt 25 procent af borgerne er frivillige. Dog er det et stykke fra højdespringeren Brenderup, hvor der er tale om 37 procent.

6. Erhvervsliv

Røjlehalvøen er det lokalområde i Middelfart Kommune, hvor færrest af borgerne - i alt 15 procent - ser, at det lokale erhvervsliv bidrager til udviklingen. I gennemsnit mener 31 procent af borgerne i kommunen, at erhvervslivet i deres eget lokalområde engagerer sig og bidrager positivt.

7. Traditioner

38 procent af borgerne på Røjlehalvøen mener, at området har en eller flere vigtige traditioner. I gennemsnit ser 30 procent af borgerne i Middelfart Kommune, at deres eget lokalområde har vigtige traditioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce