x
Annonce
Biler

Sådan forebygger du corona-smitte i bilen

En bilkabine har mange hårde overflader, som man helt naturligt rører ved undervejs. Med omtanke kan man mindste risikoen for coronasmitte. Foto: Jens Overgaard
En bilkabine har mange hårde overflader, som berøres, og hvor coronavirus kan overleve. Men du kan selv gøre dit til at forebygge.

Mens der er fokus på faren for coronavirus ved f.eks. indkøb, er bilen ofte overset. Her gemmer der sig nemlig også en risiko. Bilens kabine har således mange hårde overflader, som du helt ubevidst rører ved, og hvor virus kan overføres fra en syg til en rask, hvis vedkommende efterfølgende rører sig i ansigtet.

Det gælder f.eks. rat, gearstang, afviserkontakter, kontrolknapper, berøringsskærme, håndbremse, spejl, sædejustering, lås til sikkerhedssele og dørgreb. Samtidig kan et nys også sætte spor på instrumentbordet.

Men du kan med omtanke selv gøre dit til at forebygge risikoen. Sådan lyder det fra bl.a. det tyske magasin, Auto, Motor & Sport og danske FDM.

- Man skal tænke over, om det kun er en selv, eller om der er andre, som bruger bilen. Smitte kan leve på alle former for materiale. Så hvis man rører ved sine øjne, næse eller mund, kan man få smitten, siger Søren W. Rasmussen, der er teknisk redaktør hos FDM.

Annonce

Sådan mindsker du corona-smitte i bilen

Brug håndsprit, før du åbner døren, og efter bilturen.

Afsprit/afvask de dele i kabinen, som du berører.

Undgå at berøre dit ansigt under kørslen.

Nys ikke i kabinen – nys ned i albuen.

Brug evt. handsker.

Lad evt. bilen stå i 48 timer.

Sprit og håndvask frem for handsker

Det er mest aktuelt at være opmærksom, hvis man er flere, som kører i samme bil, eller man overtager en bil, man ikke kender. Men hvis du uforvarende rører ved interiøret, før du har sprittet hænder af efter en indkøbstur, kan det også afsætte virus.

Her handler det om at holde bilen så ren som muligt, men også om at tage sine egne forholdsregler. Hvis det er din egen bil, gælder det om at spritte af, før du åbner døren, og dermed berører håndtaget.

- Det er en god idé altid at have en flaske håndsprit i bilen, lyder det fra Søren W. Rasmussen, der selv spritter hænderne af fire gange under en indkøbstur; før og efter han går ind og ud af bilen samt før og efter han går ind og ud af butikken. Hvis man ikke skal bruge bilen, er et mere håndfast råd at lade den stå i 48 timer, da virus kun kan overleve så længe på hårde overflader.

Sundhedsmyndighederne fraråder brug af handsker til personer som ikke er trænet i at bruge dem korrekt. Handsker giver nemlig en falsk tryghed, da de også bliver forurenede og kan komme en tur forbi ansigtet. Håndhygiejne er bedre. Vand, sæbe og afspritning er langt mere effektivt.

Det er vigtigt at bemærke, at håndsprit kun virker, hvis man har synligt rene hænder uden snavs eller væsker. Samtidig skal man huske at bruge håndcreme for at undgå, at huden tørrer ud ved at bruge håndsprit og håndvask.

Gør rent

Hvis du skal køre i en bil, som du ikke kender, kan du gøre flere ting. Det gælder f.eks. delebiler, udlejningsbiler, eller hvis man er i et job, hvor man skal ind og ud af mange biler i løbet af en dag.

Det er i alle tilfælde altid godt at have en bil, som er ryddelig og ren. Jo flere ting der ligger i bilen, jo flere overflader er der, som virus kan sætte sig på.

Hvis bilen skal gøres ren, er der flere råd. Det mest logiske vil være at gøre delene rene med håndsprit. Men det kan ødelægge bilens plastdele, ligesom der med øjeblikkets mangel på håndsprit er mere rationale i at spritte hænderne af før og efter brug og undgå at røre sig i ansigtet.

FDM anbefaler rengøring med en opvredet klud med rent vand og en dråbe opvaskemiddel. Men man kan også bruge cockpitrens. Brug handsker og smid kluden væk bagefter.

Berøringsskærmen får mange tryk af fingrene, og den skal du holde øje med. Foto: Jens Overgaard
Stilke til bl.a. afviserne er et af de varme punkter, du skal være opmærksom på. Foto: Jens Overgaard
Mange retter på spejlet, så her kan der også være fingeraftryk. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce