Annonce
Hvem skal passe farmor

Sådan får vi passet farmor: Læserne foreslår flere udlændinge i ældreplejen, højere løn, stop for besparelser og ny teknologi

Latifah E. S. (tv) er social- og sundhedsassistent i Assens Kommune. Hun har flere gange gjort politikere og borgere opmærksom på, at plejepersonalet løber stærkt. Her er hun fotograferet på job i 2019 i Bofællesskabet Korsvang sammen med stedets daværende elev Sandra. Arkivfoto: Michael Bager
Mere i løn, nye måder at bo på, bedre arbejdsforhold, udlændinge i sosu-job og ny teknologi. Læserne har mange forslag til, hvordan vi i fremtiden kan tage os af et stigende antal ældre.

Hvad gør vi, når antallet af ældre stiger eksplosivt, og antallet af plejepersonaler ikke følger med?

I forbindelse med avisens kampagne "Hvem skal passe farmor" har mange læsere de seneste uger bidraget med forslag og ideer til, hvordan vi i fremtiden sikrer en værdig ældrepleje.

Vi har bedt tidligere ældrechef i Odense Kommune og nuværende direktør for Sundhed på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Kim Bøg-Jensen trykteste læsernes ideer.

1. Giv sosu-fagene et bedre ry og image

Kim Bøg-Jensen er relativt nytiltrådt direktør for sundhedsområdet på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Han kommer fra en stilling som ældrechef i Odense Kommune og har tidligere arbejdet i både region og stat. PR-foto 

Hvis vi vil have de unge til at vælge faget, skal den gode fortælling også frem.

Maria Falk Røjsmose

Kim Bøg-Jensen: - Både sosu'er og sygeplejersker er faggrupper, hvis job har været italesat som meget travle og med dårlig løn og arbejdstider, så begge har ganske rigtigt lidt under et lidt blakket image. 

- Med coronasituationen ændrede det sig faktisk. I medierne var der masser af billeder af  sundhedspersonale, der blev  blev hyldet og klappet af. Man fik en forståelse for, hvor ekstremt vigtige personer sundhedspersonalet er i vores velfærdssamfund. Det viste også,  at et image godt kan ændres hurtigt. Desværre har der nok være lidt et tilbageslag siden med sygeplejekonflikten. 

- Alene det, at der er mangel på dem, kan også give noget ekstra fokus. I takt med, at man som borger oplever manglen i sit eget hjem eller på sygehusene, bliver det jo mere og mere åbenlyst, hvor vigtige faggrupperne er, og det kan være en løftestang for fortællingen om fagene. Det skal vi være bedre til at udnytte.

Kim Bøg-Jensen

Direktør for Sundhed på UCL, der uddanner bl.a sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter. 

Uddannet ergoterapeut

Tidligere ældrechef i Odense Kommune og har erfaring fra det specialiserede socialområde, genoptræning og udsatte børn og uge. 

Har både arbejdet i både kommune, region og staten. 

2. Bedre arbejdsmiljø og ledelse

Dem der skal passe farmor skal havde arbejdsbetingelser, der er til at holde ud. Dem der leder medarbejdere må forstå at uden indflydelse på sin egen arbejdsdag, får man ikke tilfredse medarbejdere

Kem Christoffersen

Kim Bøg-Jensen: - Det er lidt en gordisk knude. Hvordan man skaber godt arbejdsmiljø, når man samtidig mangler arbejdskraft? Det er let at skyde efter ledelsen i sådan en situation, men jeg har stadig - både som ældre- og handicapchef og også i mit nuværende job - til gode at se den gode løsning på lige præcis det dilemma. Selvfølgelig kan man arbejde i det små, men det er de helt store tandhjul, der skal i sving her. 

- Et andet paradoks er, at der aldrig har været større behov for udvikling i den her sektor. Men dem med kompetencerne til at udvikle, er også dem, der er mangel på.  

- God ledelse kan være at sætte medarbejderne fri, men det er en balancegang. Det kan for eksempel ikke være på bekostning af plejeopgaven eksempelvis. Rammerne skal udstikkes fra ledelsen.  

3. Stop besparelser - giv flere penge

Det største problem, som jeg ser det, er, at området igennem rigtig mange år er blevet ramt af den ene besparelse efter den anden

Trine Højlund Sandberg

Kim Bøg-Jensen: - Jeg er ikke sikker på, om man kan konkludere, at der har været mange besparelser. Vi har lagt om og gjort ting anderledes, men jeg tror ikke, at man kan sige, at en reduktion i et budget er det samme som en besparelse. Men teknologiske hjælpemidler, nye måder at arbejde på og omstruktureringer betyder, at vi har kunnet gøre tingene bedre og billigere - eller i hvert fald ligeså godt til samme pris.

- Jeg tror ikke på, at det her område fortsat vil være udsat for besparelser. Det kan man både se på kommunernes kommende budgetter og på dagspressen. 

- Jeg vil også sige, at penge i stigende grad er irrelevant i den her sammenhæng. Det relevante er, om vi kan få de medarbejdere, der er brug for.  

4. Giv sosu'erne mere i løn

Man skal tale faget op og gøre det mere attraktivt med flere hænder og mere løn

Anne-Dorthe Juul Brogaard

Kim Bøg-Jensen :- Aflønningen af et fag er også med til at definere, hvor stor prestige, det har - det er der ingen tvivl om. Her har sundhedsuddannelserne et issue. 

- Det er ikke almindeligt i branchen at konkurrere på løn. Det er muligt, - og jeg tror også det i nogle tilfælde har været på tale-  at løn kan bruges til at tiltrække medarbejdere fra eksempelvis andre kommuner, men jeg er ikke sikker på, at det er i kommunernes eller regionernes interesse, at man kannibaliserer på hinanden på den måde. 

- Man kan selvfølgelig spørge sig selv, til hvis fordel er det, at der ikke er reel konkurrence på lønnen. Hvis det nu havde handlet om it-medarbejdere, så var der ingen, der havde løftet et øjenbryn.  

- Så det er et fair spørgsmål, for vi ved jo, at økonomiske incitamenter virker. 

- Jeg synes overordnet, det her handler om at få flere ind i sundhedsfagene, om vi skal have reduceret i de opgaver, der skal løses via teknologiudvikling og sortering i opgaverne og hvem der løser dem. Kannibalisering på hinanden hjælper os ikke.

5. Gør uddannelsen bedre

Social og sundhedsassistent uddannelsen skal gøres mere attraktiv. Gør den til en professionsuddannelse som pædagog, lærer og sygeplejersker.

Merete Nielsen

Kim Bøg-Jensen:- Noget af styrken i uddannelserne i dag er, at der er niveau-opdelinger i forhold til at løse sundhedsopgaverne. Med hjælperuddannelsen kan man f.eks. relativt hurtigt få en uddannelse og komme i job og have en identitet i det. Du kan også tage et trin mere til social- og sundhedsassistent-uddannelsen, som jeg helt ind i knoglerne mener er en god uddannelse. Blandt andet fordi det er en generalistuddannelse, der kan bruges til mange ting. Hvis vi flytter alle uddannelser op på professionsuddannelses-niveau, så kommer vi til at mangle folk til at tage de mindre specialiserede opgaver. Og vi må bare konstatere, at dem er der flest af.  

- Jeg synes, det er at tale ned til sosu'erne at sige, at de skal have mere uddannelse. De ER godt uddannede. Jeg har aldrig oplevet andet. 

6. Brug mere teknologi

Jeg vil mene, at teknologien hjælper os et lang stykke af vejen.

René Agergaard

Kim Bøg-Jensen:- Teknologien bliver en del af løsningen i den fremtidige ældre- og sygepleje. Bedre brug af sundhedsdata er en af dem. Vi har så meget data på området, som vi skal blive gode til at bruge til f.eks. at kanalisere kræfterne de rigtige steder hen. Vi kan forudse, hvem der har de største behov, foregribe nedadgående forløb, forhindre genindlæggelser, blive bedre til tidlig opsporing af sygdom, og hjælpe socialt udsatte bedre og forhindre ulighed i sundhed med data. Jeg har allerede set eksempler på, at det virker. 

- Teknologi kan også noget, men har vist sig at være et supplement til plejen, som vi kender den. Den kan samtidig udsætte, hvornår man får brug for hjælp og sikre noget værdighed for den ældre, der kan nogle ting selv med teknologi. 

- Der vil også være noget med kommunikation og virtual reality. 

7. Familiestrukturer og pårørende

Er det velfærd, at både vores børn og forældre skal institutionaliseres og passes af det "offentlige", så vi alle kan bruge samtlige vores "gode og raske år" på at være først studerende og så efterfølgende skatteborgere/arbejdskraft, uden at have ordentlig tid til at tage os af den yngre og ældre del af familien, som har behov for pleje og omsorg? En af de oplagte løsninger er måske at gentænke hele vores "familiemodel,"

Maiken Kjeldsen

Kim Bøg-Jensen:- Jeg er ikke ekspert på det her område, men synes at kunne observere, at folk begynder at indrette sig på nye måder. F.eks. er seniorbofællesskaber in. Det er trygt og godt, fordi de ældste bliver set efter af de lidt yngre, og man har et fællesskab, der i sig selv er helende og livsgivende. 

- En trend er også, at flere flytter sammen på tværs af generationer, og det handler ikke kun om at se efter de gamle. Det handler også om, at bedsteforældre kan hjælpe med børnene, mens de er små. 

- Det er jo sådan, at mennesker er. Når verden forandrer sig, så tilpasser vi os, uden at det behøver at være styret. 

- Men man skal passe lidt på her. For her taler vi også ind i det her med samfundskontrakten. Hvis vi begynder at sørge for meget for os selv, og de mest velstillede eksempelvis begynder at vælge private udbydere, så risikerer vi, at samfundskontrakten bliver brudt.  Hvis først vi får et hold, der skal "nøjes" med det offentlige system, samtidig med en gruppe godt vil betale sosu-assistenten noget mere i løn, så er der noget på spil, som er langt vigtigere end de årlige  budgettildelinger. Her er det igen de helt store tandhjul, der er i sving.

8. Nye boformer

Måske skal det være mere rummelige plejehjem, hvor man ikke kun bor fordi man er syg, men fordi man har lyst til det. Det kunne da give nogle mere spændende plejehjem

Bodil Nakel

Kim Bøg-Jensen:- Det er en meget spændende tanke at udfordre den måde, vi tænker boformer på.  Jeg synes, der er noget i tiden, der er moderne i forhold til at blande generationer f.eks. ved at kombinere et kollegie med et plejecenter. Det er spændene at følge, uden at alle behøver at hoppe ned i samme gryde på samme tid. 

- Med plejecentrene handler det også om lovgivning. Hele systemet kræver en opblødning i alle juridiske hjørner, for som det er nu, er det juridisk kompliceret at lade andre end plejekrævende ældre flytte på plejehjem. Men det er bestemt spændende, for der skal bygges mange nye plejeboliger landet over i den kommende tid. 

9. Færre på deltid

Vi er nødt til at se på alle de medarbejdere, der arbejder på deltid. Tal fra Cevea opgør, at 271.134 i den offentlige sektor er på deltid.

Henrik Elmelund

Kim Bøg-Jensen:- Det at få medarbejderne til at gå op i tid kan være en god løsning, og jeg tror ikke, der findes en kommune eller en region, der ikke har en fuldtidspolitik.  

- Men de fleste arbejdsgivere har erfaret, at det at komme op i tid ikke er et særligt stort ønske fra medarbejderne. De vil gerne være på deltid, så det er ikke helt lige til.  

10. Ansæt udlændinge

Man kunne måske bruge nogen af de folk, der er kommet til landet de sidste mange år.

René Agergaard

Kim Bøg-Jensen: - Jamen selvfølgelig. Det er helt oplagt. Det er både Dansk Erhverv, Dansk Industri og den offentlige sektor enige om - det er selvfølgelig en del af løsningen at finde arbejdskraft udefra. Eneste barriere er selvfølgelig det sproglige, og det vil kræve nogle indsatser. Det er selvfølgelig ikke i orden at komme ud til en sundhedsfaglig opgave uden at kunne kommunikere. Og det er heller ikke nok, at man kan engelsk. Der er vi i hvert fald ikke endnu.

11. UCL-direktørens eget løsningsforslag

Ældre- og handicapchef Kim Bøg-Jensen

Kim Bøg-Jensen :- Vi kæmper alle sammen om de unge. Der mangler uhyggeligt mange lærere, uhyggelig mange pædagoger, uhyggelig mange håndværkere, og i aller højeste grad sosu'er og sygeplejersker, når vi når til 2030. Det første, vi må konstatere, er, at vi får ikke det antal, vi har brug for. Derfor må vi igen tilbage til de helt store tandhjul, for det kræver en snak på nationalt niveau, hvor vi ser på, hvilke strukturelle indgreb, der er behov for at guide vores unge i den retning, der er brug for. Hvis man som mig sidder på en professionshøjskole, så kunne man fristes til at tænke, at det kunne nytte at reducere optaget på universiteterne. Mens optaget på universiteterne er eksploderet, har der ikke i nær så høj grad været stigning i optaget på professionshøjskolerne. 

- Vi har alle sammen en opgave i at tale fagene op, kommunerne skal være gode arbejdsgivere og uddannelserne skal være gode til at lave gode uddannelser. Det er kommunerne og regionerne, der har problemet, men vi skal alle sammen være med til at løse det.

Embed: Hvem skal passe farmor?
Odense

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Odense For abonnenter

Ny rapport: Så mange ladestandere kræver elbil-revolution i Odense

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Middelfart

Chefers telefoner blev hemmeligt aflyttet i Dan-Bunkering: - Det er en på mange måder usædvanlig sag

Nordfyn For abonnenter

Grønt lys til kæmpe kvægfarm ved fynsk gods: Naturforening trækker klage tilbage

Erhverv

Medicinsk cannabis: - Det dér lyder som århundredets dårligste undskyldning

Kerteminde For abonnenter

Ville sælge krudt til arme og 'kærlighedsmedicin': Mand fængslet for store mænger doping og potensmedicin

Middelfart

DR-program gør grin med borgmesters vaccinestik: - Der var en lidt ubehagelig stemning

Middelfart For abonnenter

Bank forlader Middelfart: Bliver en del af ny fælles Lillebæltafdeling

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Faaborg-Midtfyn

Morgentyv kom ind gennem soveværelsesvinduet: Kontanter og smykker er væk

Odense

Inspektion afslører: Gartnerier opbevarer og anvender ulovlige kemikalier i stort omfang

Debat

Sofie Østergaard: Lader du din partner styre økonomien for dig?

Assens For abonnenter

Bedste resultat i flere år - men det stopper ikke her: Hotel på havnen er fuldt booket indtil næste år

Erhverv For abonnenter

Slagtermester er gået i tænkeboks: Overvejer at flytte sin virksomhed

Kerteminde For abonnenter

Fiskeriet i Kerteminde kører på pumperne: - Det er en nedslagtning af fiskeriet i de indre farvande, ligesom med minkene