Annonce
Danmark

Sådan er EU bygget op

Donald Tusk er formand for Det Europæiske Råd, hvor statslederne udstikkerde overordnede retningslinjer for det lovgivningsarbejde, der udføres i Kommissionen og vedtages i Parlamentet og Ministerrådet. Arkivfoto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Nationernes Europa - ikke omvendt. Sådan er EU's dna i store træk. EU er ikke en suveræn nationalstat, men et tæt forenet og formaliseret samarbejde med mellem selvstændige nationer.

De grundlæggende institutioner i EU er af samme grund opbygget på en anden måde end i et traditionelt folkestyre og parlamentarisme.

Magtstrukturerne i EU er bygget op på denne måde:

Annonce

1 Det Europæiske Råd

EU's overordnede politiske linjer fastlægges i Det Europæiske Råd og er retningsgivende for lovgivningsarbejdet.

Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne fra EU's medlemslande, formanden for EU-Kommissionen og en udnævnt rådsformand.

For tiden ligger formandskabet hos polakken Donald Tusk.

2 Ministerrådet

Ministerrådet er - sammen med Europa-Parlamentet - den lovgivende magt i EU.

Ministerrådet er, som navnet antyder, sammensat af medlemslandenes ministre. Rådet har inddelt arbejdet i 10 politikområder, som inddrager de enkelte landes fagministre eller statsministre.

Formandskabet - og dermed tilrettelæggelsen af rådets arbejde - går på skift mellem medlemslandene med et halvt års mellemrum.

3 Kommissionen

EU-Kommissionen er ene om at kunne udarbejde og fremsætte lovforslag og budgetter ud fra de overordnede politiske linjer, der lægges i Det Europæiske Råd.

Men kommissionen har ingen beslutningsmagt i lovspørgsmål - den ligger i fællesskab hos Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen repræsenterer EU i internationale sammenhænge, kontrollerer at lovgivningen overholdes og beskytter EU's og EU-borgernes rettigheder internationalt. Det er denne kontrolfunktion, der er kommet til udtryk de gange, eksempelvis den danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager har langet ørefigener og bøder i milliardklassen ud, når internationale mastodonter som Google, Apple og Facebook snyder på vægten.

Alle medlemslande er repræsenteret i kommissionen. Formanden foreslås af Det Europæiske Råd, men skal godkendes af Europa-Parlamentet. For tiden er det Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Ud over formanden består kommissionen af seks næstformænd, en "højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik" - i daglig, men upræcis tale omdøbt til EU's udenrigsminister - samt 21 kommissær med hver deres fagområde.

4 Europa-Parlamentet

EUs 28 medlemslande - 27, når briterne forlader unionen - sammensætter ved direkte valg Europa-Parlamentet. Det består af 751 medlemmer - 705, når briterne er ude.

Mandatfordelingen er afpasset medlemslandenes størrelse. Danmark har de seneste fem år haft 13 medlemmer og får et ekstra, når Storbritannien definitivt har forladt unionen.

Parlamentet og dets medlemmer kan i modsætning til de nationale parlamenter ikke fremsætte lov- eller budgetforslag; det kan kun kommissionen. Men parlamentet kan forkaste Kommissionens lovforslag eller fremsætte ændringsforslag. De lovforslag, der behandles i parlamentet, kan kun opnå gyldighed, hvis de godkendes i såvel parlamentet som ministerrådet.

Nogle få politikområder, især udenrigs- og forsvarspolitik, har parlamentet ingen indflydelse på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Faaborg-Midtfyn

Gymnasielærer anholdt i London efter at have lænket sig til olietønde: Nu vil han arrangere klimadag

Annonce