Annonce
Danmark

Sådan aflønnes de i EU

To, der kan stikke hovederne sammen i sikker forvisning om, at de ikke ryger på fattiggården sådan lige med det vuns - kommissionsdformand Jean-Claude Juncker og konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Arkivfoto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Løn og pensionsforhold for folkevalgte og ansatte i EU-systemet er kendetegnet ved mange tillæg og gunstig beskatning. Her følger en oversigt.

Enhedslistens spidskandidat til EU-valget 26. maj, Nikolaj Villumsen, vil, hvis han bliver valgt, rejse en debat med henblik på at få luget ud i de økonomiske goder, der tilfalder såvel parlamentarikerne, kommissærer som EU's ansatte, og som han finder ude af trit med de forhold, der gælder for størsteparten af vælgerbefolkningen.

Sådan som reglerne er skruet sammen i dag, honoreres indsatsen således:

Annonce

1 Parlamentarikerne

Grundlønnen, eller vederlaget, som det kaldes, er på cirka 65.400 kroner om måneden - eller 785.000 kroner om året.

Dagpenge: 2390 kroner skattefrit pr. mødedag. Med det beløb skal de afholde udgifter i forbindelse med arbejde i parlamentet, til for eksempel kost og logi.

Blyantspenge: 33.700 kroner skattefrit pr. måned. Beløbet skal dække udgifter til kontorhold ud over det, der stilles til rådighed i Bruxelles og Strassbourg, for eksempel i parlamentarikernes hjemlande. Ikke forbrugte midler skal ifølge reglerne tilbagebetales, men udgifterne skal ikke dokumenteres og er ikke underkastet nogen kontrol.

Eftervederlag: Når et parlamentsmedlem forlader parlamentet, udbetales fortsat en månedsløn for hvert år, vedkommende har været medlem af parlamentet, men minimum seks månedslønninger og maksimalt 24.

Pension: Parlamentarikernes pensionsalder er 63 år. Pensionsbeløbet udregnes som 3,5 procent af grundvederlaget for hvert hele år i parlamentet. Dog højst 70 procent i alt. Efter fem år i parlamentet venter således en årlig pension på omkring 137.000 kroner - omkring 550.000 kroner efter 20 år.

2 Kommissærerne

EU-kommissionens formand tjener 197.500 kroner om måneden - eller knap 2,4 millioner kroner om året. Næstformændene tjener hver 177.000 kroner om måneden - eller godt 2,1 millioner kroner om året. De øvrige kommissærer tjener hver 159.300 kroner om måneden - eller 1,9 millioner kroner om året.

Desuden kan de skattefrit modtage et husstandstillæg, et børnetillæg for hvert børn, et uddannelsestillæg til hvert af deres børn samt et boligtilskud på 15 procent af deres grundvederlag, altså 285.000 kroner om året - i formandens tilfælde 360.000 kroner.

Kommissærerne kan efter det 66. år oppebære livslang pension, udregnet efter embedsperiodens længde. Eksempelvis vil en kommissær, som stopper efter fem år, modtage omkring 240.000 kroner om året i pension resten af livet - fra vedkommende er fyldt 66 år.

EU-kommissærerne betaler ikke nationale skatter, men en særlig lav EU-skat.

3 De ansatte

De 32.000 ansatte i EU-kommissionen er aflønnet på forskellige løntrin og lønskalaer, men en typisk månedsløn er på omkring 65.000 kroner. Lønnen beskattes efter nogle EU-procenter, som ifølge EU-kommissionens oplysninger ligger på mellem 12 og 25.

Dertil kommer en række skattefrie tillæg, afhængig af ægtestand og antallet af børn: Et husholdningstillæg på knap 1400 kroner plus to procent af grundlønnen, et børnetillæg på 3000 kroner pr. barn under 18 år og et uddannelsestillæg på op til 2000 kroner om måneden pr. skole- eller uddannelsessøgende barn mellem fem og 26 år.

Desuden er der mulighed for et skattefrit udlandstillæg, der beregnes som 16 procent af grundlønnen samt alle andre tillæg.

Kilder: EU-Kommissionen, Europa- Parlamentet, Folketinget

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce