Annonce
Fyn

Så er statens regning til bilisterne på Storebæltsbroen betalt: Ni milliarder trukket ud af betalingsanlægget

Betalingsanlægget på Storebæltsbroen har i 2020 bidraget med knap 1,4 milliarder til staten. Arkivfoto: Laust Jondal.
Ved det seneste store langsigtede trafikforlig besluttede politikerne på Christiansborg, at bilisterne på Storebælt skulle bidrage med et milliardbeløb. Nu er regningen betalt.

Motorveje, togskinner og anden infrastruktur i hele Danmark har i årevis været delvist betalt af bilisterne på Storebæltsbroen. Men nu er det foreløbigt slut med at trække penge ud af betalingsanlægget til den infrastrukturfond, der siden 2010 har finansieret de fleste trafikinvesteringer.

Af det netop offentliggjorte regnskab fra Sund & Bælt fremgår det, at broselskabet nu har betalt de ni milliarder, som et stort flertal af partierne på Christiansborg i 2009 besluttede, at betalingsanlægget på Storebælt skulle aflevere til den statslige infrastrukturfond frem til 2022. Pengene skulle findes ved over årene at udlodde en del af indtjeningen fra bilisternes betaling på Storebælt til infrastrukturfonden, hvilket har forlænget gældsafviklingen på broen.

Lige nu er den rentebærende nettogæld på Storebæltsbroen på 18,5 milliarder kroner, og den ventes af være betalt i 2032, fremgår det af regnskabet fra Sund & Bælt.

Annonce

Penge til motorvej

Det er dog ikke kun penge til infrastrukturfonden, at bilisterne på Storebæltsbroen har bidraget med. Senest, politikerne valgte at trække penge ud af brokassen, var, da den borgerlige regering (V,K og LA) og Dansk Folkeparti i 2017 besluttede at udvide Fynske Motorvej mellem Nr. Aaby og Odense Vest. 2,4 milliarder koster udvidelsen, og heraf skal pengekassen på Storebælt bidrage med godt 2,1 milliard. Af Sund & Bælts regnskab fremgår det, at broselskabet i 2020 har afleveret 821 millioner kroner til motorvejsudvidelsen.

I aftalen fra 2017 om finansieringen af Fynske Motorvej besluttede partierne samtidig, at det også skulle være 25 procent billigere at køre over Storebæltsbroen. Det skulle ske i to etaper. Første takstnedsættelse på 15 procent trådte i kraft 1. januar 2018, og fra 1. januar 2023 følger den resterende nedsættelse, når udvidelsen af motorvejen er færdig.

Annonce

Ny aftale på vej

Det store spørgsmål bliver nu, om politikerne på Christiansborg igen vil gøre brug af penge fra betalingsanlægget på Storebæltsbroen, når der de kommende måneder skal indgåes en ny aftale om en langsigtet plan for de næste 10-15 års investeringer i infrastruktur.

Bag den seneste store langsigtede aftale fra 2009 stod den daværende VK-regering, S, DF, SF, R og LA. Aftalen indeholdt bane- og vejprojekter for 94 milliarder kroner, hvoraf to tredjedele af investeringerne var til den kollektive trafik. Pengene fra Storebælt udgjorde altså cirka en tiendedel af de samlede udgifter.

Trafikken påvirket af covid-19

På Storebæltsbroen faldt trafikken med 15,9 procent i 2020 sammenlignet med året før.

I alt 11,2 millioner køretøjer kørte over broen, hvilket svarer til 30.718 i døgnet.

Antallet af lastbiler på broen var i 2020 uændret i forhold til året før.

Samlet blev i 2020 afleveret næsten 2,6 milliarder i betalingsanlægget, hvilket er et fald på 11,6 procent.

Lavere omkostninger til rente og vedligehold har dog betydet, at Sund & Bælt har kunnet aflevere 1,4 milliarder til staten og nedbringe broens gæld med næsten 0,5 milliarder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Syv danske festivaler står sammen: Ikke realistisk med festivaler før sidst på sommeren

Middelfart For abonnenter

Stribonitter så omdiskuteret olieberedskabslager indefra: - Byggeri i seks etager er en skændsel for området

Annonce