Annonce
Baglandet

Så er der igen Tuk tuk træf på Ærø

Bumple-Bees indkalder til det 7 APE på ÆRØ-træf, 3. – 5. juni
Lyden er det første, der afslører, at nu er der noget i gære. Er det en farlig knallertbande på tur? Er det en flok lokale knægte, der er ude og støve spænding op? Det varer ikke længe, så åbenbarer der sig et farverigt syn: Piaggio Apes – eller tuk-tuk’er i folkemunde - i formation på de bugtende ærøske landeveje. Oh, disse landeveje, der som altid slanger sig i idyllisk bakkedal og som hvert år lægger asfalt til de par og tredve tuk-tuk’er, der er på Ærø-træf den første weekend i juni. De helt almindelige bilister lister bagefter, da der er et max på, hvor mange kilometer sådan én kan køre i timen. Og det er ikke altid nemt at overhale på Ærø! Måske nogle tuk-tuk’er sakker langt, langt bagud, fordi fremdriften ikke er helt, som man kunne have brug for på de ærøske stigninger. Ind til siden ...Men gode mennesker er de jo, disse tuk-tuk- førere, som kommer fra flere forskellige lande til Ærø-træf; så det varer ikke længe før de holder ind til siden, sådan at førerne af de biler, der gerne vil forbi, kan sætte foden på speederen. Andre vælger at stille deres almindelige hverdags-bil i behørig afstand og gå hen og beundre de forunderlige farverige fartøjer, mange af dem pimpet op til den helt store ride.
Man må gerne kigge ...
Så står de der i kortegen og lader sig beundre.Mange af tilskuerne lader sig rive med af de drømme, som tuk-tuk’erne repræsenterer; der snakkes, spørges – humøret er højt – og der svares ivrigt på stillede spørgsmål ... fordi dette er nørdeland. Nogle stiller sig velvilligt op til at blive fotograferet – andre synes måske, at det mere er fartøjet, det handler om. Og så afsted ...
Så når de allersidste tuk-tuk’er kortegen.Førerne når måske kun lige ud og strække benene, inden et almindelig opbrud opstår. Nu er det nemlig ned ad bakke det næste stykke og så går det som smurt. Inde i byen venter folk spændt på tuk-tuk’ernes ankomst. De kører ind i byens kerne og holder på række – måske er det en af øens spidser, der holder tale for det gode initiativ, som sådan et træf er – og så føles det hele som en fest. Om natten sover de som børn – måske har man nydt godt af ølivets fornøjelser – og med havet aldrig for langt væk duver man sig langt væk i drømmeland i en kortege af små farverige fartøjer ...

De herlige køretøjer kan beses lørdag kl 13 til 15 Marstal havn.

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce