Annonce
Udland

Så er brexit i hus: Briterne træder ud af EU i næste uge

Toby Melville/Reuters
De sidste brikker er faldet på plads i det britiske parlament, og loven om udtræden af EU er vedtaget.

Efter års bitter debat er det endelige punktum sat. Onsdag fik den britiske premierminister, Boris Johnson, omsider godkendt loven om brexit, der betyder, at Storbritannien om ni dage forlader EU efter 47 års medlemskab.

Loven om udtrædelse var allerede godkendt i Underhuset. Men Overhuset havde flere ændringsforslag. Blandt andet om EU-borgeres rettigheder og om flygtningebørns rettigheder.

Men ved en serie af afstemninger onsdag i Underhuset blev det ikke-folkevalgte Overhus' forslag til ændringer fejet af bordet. Johnsons Konservative råder efter valget i december over et stort flertal.

Overhuset valgte derfor modstræbende at overgive sig.

Det er på tide at få afsluttet denne lange proces, der har splittet landet så dybt, lyder det fra Johnsons embedsbolig i Downing Street.

- Det britiske folk har ventet i over tre år på at få klaret brexit. Med vedtagelsen af udtrædelsesloven, så er det muligt for os at få det klaret på en ordentlig vis 31. januar, siger en talsmand for Johnson.

Den eneste lille forhindring, der er tilbage, er dronningen.

Men det er en formalitet, at dronning Elizabeth underskriver brexit-loven. Det vil hun muligvis allerede torsdag.

Og så skal Europa-Parlamentet også sige god for den britiske exit. Det ventes at ske i næste uge.

For Johnson er det en stor personlig sejr. Han blev premierminister sidste sommer på et løfte om at "get brexit done" - få klaret brexit. Han lovede at gøre en ende på års skænderier om EU og den splittelse, som landet oplever.

Hans forgænger, Theresa May, forhandlede en løsning med EU-Kommissionen om Storbritanniens rolle i fremtiden. Men tre gange blev hun nedstemt i parlamentet. Tredje gang valgte hun at træde tilbage.

Som ny premierminister valgte Johnson at vende tilbage til Bruxelles for at forhandle en aftale. Den fik han. Og i december kunne han krone sit værk med en stor valgsejr til Det Konservative Parti.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce