Annonce
Gear

Så behagelig Mercedes: Man kan næsten mærke myoserne stryge af sted

Interiøret her er basisudgaven, og det virker godt, men kan udvides med større skærme. Foto: Christian Schacht

Vi tester den nye Mercedes A-Klasse, der i dieseludgaven er en af klassens mest behagelige biler.

Der er mange måder at slappe af på. Mange smider sig på sofaen, andre går en tur i skoven eller tager en tur til yoga. Et alternativ kunne være en tur i den nye Mercedes A-Klasse, for den må være en af de mest afslappende biler i at køre i, når det gælder klassen omkring 300.000 kroner.

For det første er alle udgaverne udrustet med et særdeles blødt skiftende automatgear, og hvis man vælger A180 d, altså dieselversionen, som vi tester her, får man en vogn, der i udpræget grad er udlagt til den bilkørsel, som de fleste af os praktiserer.

Det er, som om alting går lidt ned i tempo, når man sidder bag rattet. Den er nemlig heller ikke særlig hurtig med sin lille Renault-dieselmotor på 1,5 liter og 116 hk. Til gengæld er den tyst. På motorvejen er den omtrent lige så støjsvag som ministrenes S-Klasse. Selv på motorvejen kan det være en god idé jævnligt at konsultere speedometeret for at konstatere, hvor stærkt det egentlig går.

Uden på nogen måde at være kvik har dieseludgaven alligevel lige akkurat, hvad der skal til i effekt og moment, og automatgearkassen er den helt rigtige samarbejdspartner. I hvert fald hvis man er til komfort og gerne vil have bortretoucheret så mange som muligt af de kropslige ulemper, der kan være forbundet med at køre bil.

Annonce

Bag rattet konstaterer vi hurtigt, at den nye A-Klasse er bedre skruet sammen, end nogen A-modeller fra Mercedes nogensinde har været.

Mercedes-Benz A-180

5 STJERNERPris: 340.680 kroner.Forbrug: 23,8 km/l, WLTP.

Motor: 1,5 diesel.

Hk: 116/4000 o/min.

Nm: 260/1750 o/min.

Topfart: 202 km/t.

0-100 km/t.: 10,5 sekunder.

Den nye Mercedes A-Klasse er vel nok en af klassens frækkeste biler og tilmed en af de bedste. Foto: Christian Schacht

Moderne instrumentering

Der er tale om den foreløbig eneste dieseludgave, og prisen er 331.090 kroner, men som sædvanlig løber de hurtigt op, hvis man vover at kigge lidt i listen over ekstraudstyr. Bag rattet konstaterer vi hurtigt, at den nye A-Klasse er bedre skruet sammen, end nogen A-modeller fra Mercedes nogensinde har været.

Og selv basisudstyret er pænt: Den standardmonterede skærmløsning er pæn og nydelig og består af digitale instrumenter foran føreren og en skærm i midten på syv tommer. Der er også sportsrat, varme i forsæderne, bakkamera, foruden udvendige detaljer som rigtigt LED-lys foran og 17-tommer fælge.

Navigation koster 9450 kroner ekstra, og sammen med adaptiv fartpilot, der kan holde afstand til bilen foran ved hastigheder mellem 0 og 200 kilometer i timen, der koster 10.309 kroner, behøver man egentlig ikke mere.

Vi tester dieselmodellen, der er særdeles støjsvag og økonomisk. Foto: Christian Schacht

Dyrt ekstraudstyr

Vil man have fat i de mere avancerede skærmløsninger, er der flere muligheder: Man kan tilkøbe en 10,25-tommer løsning i midten, der også indeholder gps og parkeringshjælper til 30.000 kroner, mens den helt store version, der tilmed indeholder en 10,25-tommer model foran føreren, løber op i 55.000 kroner.

Inde i selve bilen er pladsen blevet bedre end i den afmålte forgænger, og A-Klassen behøver ikke skamme sig i forhold til konkurrenter som Audi A3, BMW 1-serie eller Volvo V40, og selv bagagerummet er vokset til voksenstørrelse. Har man store børn, er der dog mere rummelige biler i klassen.

Hvordan den så kører? Jo, faktisk virkelig godt.

Den nye A-Klasse er forsynet med et direkte styretøj, der samtidig er ganske letgående, og bilen har udviklet sig til en af de sjove biler i klassen. Den flyver behændigt gennem snævre sving, men affjedringen er også komfortabel.

Det såkaldte Dynamic Select er standard, hvilket betyder, at man kan vælge mellem forskellige opsætninger af speeder og styretøj, men skal undervognen også kunne justeres, koster det 22.000 kroner.

Den nye Mercedes A-Klasse er blevet så tilpas meget større, at den nu godt kan bruges som bil til den lille familie. Foto: Christian Schacht

Overvej benzinmodellen

Nu tester vi jo dieseludgaven, men kører man mindre end omkring 25.000 kilometer årligt, vil den nye 1,3-benzinmotor med 163 hk være et oplagt bud. Prisen er 10.000 kroner ekstra.

Mercedes-Benz tilbyder også privatleasing, der er ganske konkurrencedygtig på de månedlige ydelser, men koster 25.000 kroner i førstegangsydelse.

Til gengæld har privatleasingmodellerne mere standardudstyr, så man kan med fordel overveje denne måde at have bil på.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce