Annonce
Indland

Rytmisk efterskole må lukke efter ni år: Satsning på e-sport kunne ikke redde skolen

Den Rytmiske Efterskole i Båring har igennem årene markeret sig som en anerkendt efterskole med musik i fokus. Det har dog ikke været nok til at sikre et stort nok elevgrundlag. Arkivfoto: Morten Rode

Efter ni skoleår fyldt med musik, har bestyrelsen valgt at lukke Den Rytmiske Efterskole i Båring. Et sats på e-sport formåede ikke at tiltrække nok elever.

Den Rytmiske Efterskole i Båring følger nu i de triste fodspor efter den højskole, som skolen efterfulgte for ni år siden. Ligesom den daværende Båring Højskole har Den Rytmiske Efterskole ikke formået at tiltrække nok elever til skolen.

Bestyrelsen bag skolen sendte onsdag eftermiddag et brev ud til elever og forældre, hvor den oplyser, at skolen lukker før næste skoleår.

"Vi har mod forventning ikke fået nok elever til, at skolen kan fortsætte. Med det nuværende antal indmeldte elever kan økonomien for det kommende skoleår ikke hænge sammen. Vi vil ikke starte et skoleår, hvis vi ikke er sikre på at kunne gennemføre det og gøre det med et godt fagligt tilbud", skriver bestyrelsen, der samtidig peger på, at man ikke er i stand til at tilbagebetale indmeldelsesgebyret på 1000 kroner til de omkring 57 elever, der var tilmeldt næste skoleår.

Igennem de seneste to år har der været henholdsvis 60 og 53 elever tilmeldt skolen. Men det er et for lavt niveau til at fortsætte, fortæller næstformand i bestyrelsen Jens Pheiffer.

- Vi har sådan set haft et rimeligt stabilt antal elever de seneste år, men det er desværre for lavt. Der er desværre ikke særlig mange elever, der er super interesserede i musik længere, siger Jens Pheiffer.

Annonce

Sats på e-sport

Skolen havde til næste skoleår sat e-sport på skoleskemaet, og det er ikke mere end nogle måneder siden, at den daværende forstander Michael Beiskær så positive signaler i elevtilmeldingen til den nye linje.

Jens Pheiffer mener også stadig, at det var en rigtig beslutning at forsøge at finde et nyt elevgrundlag uden for efterskolens traditionelle fokus på musikken.

- E-sport er jo blevet utroligt populært, og jeg tænker stadigvæk, at elevgrundlaget måske er større der. Men vi må også sige, at det har været svært at starte op fra det ene år til det andet. Vi er kendt for musikken, så det er også noget af en omstilling at skulle lave, siger Jens Pheiffer.

En tumultarisk historie

Ud over musikken har efterskolen også gjort sig bemærket i forbindelse med en række konflikter mellem den daglige ledelse og bestyrelsen. I efterskolens niårige historie har der således været fem forskellige forstandere, som har skullet styre skolen og sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag.

Ifølge Jens Pheiffer er de ansatte ved skolen endnu ikke blevet opsagt.

- Der er foreløbigt ikke sket andet, end at vi har taget beslutningen om, at vi ikke kan fortsætte. Nu går der så en proces i gang, hvor vi skal have afviklet skolen, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce