Annonce
Faaborg-Midtfyn

Rystet hundeejer opdagede piller og pålæg i grøften: - Nogen må have lagt det der med vilje

Samantha Wolf opdagede søndag aften en masse smertestillende piller i grøftekanten langs den vej, hvor hun ofte lufter sine to hunde. Privatfoto
Samantha Wolf fik en grim overraskelse, da hun forleden luftede sine to hunde syd for Årslev på Midtfyn. I vejkanten lå nemlig en fristende, men farlig cocktail bestående af smertestillende piller og kødpålæg.

Årslev-Sdr. Højrup: Samantha Wolf går tit ture med sine to gadehunde Aslan og Puppy på Lensvej lidt syd for Årslev på Midtfyn. Og tit så finder hundene også en kæp en gnaske i.

Men søndag aften, da Samantha Wolf luftede de firbenede, var det noget helt andet, som fangede hundenes interesse.

- Jeg tænkte, "Det er løgn", og så gik jeg i panik, forklarer Samantha Wolf.

Hun opdagede, at den ene hund tyggede på noget, som knasede. Bagefter fik hun øje på en hel bunke pinex, en slags smertestillende piller, i grøftekanten.

- Men det var mørkt, så jeg kunne ikke se, hvor mange piller der var. Og jeg vidste heller ikke, hvor mange piller Puppy havde nået at spise.

Hun skyndte sig derfor hjem for at ringe til dyrlægevagten. Han fortalte, at hun skulle holde øje med, om hundene blev svimle.

- Puppy var lidt sløv og sov lidt, men hun er okay nu, fortæller Samantha Wolf.

Dagen efter, da det blev lyst, gik Samantha Wolfs kæreste ud for at samle de resterende piller op. Udover en god håndfuld piller på en strækning på cirka 500 meter, fandt han også stykker af kødpålæg, som lå sammen med pillerne.

- Nogen må have lagt det der med vilje, og så bliver man jo bare sur, siger en frustreret Samantha Wolf.

Pillerne lå på den sydlige del af Lensvej i Sdr. Højrup syd for Årslev. En relativ ubeboet vej.

- Helt ærligt, jeg har svært ved at finde en mening med det, siger hun og gætter på, at der er tale om drengestreger.

Hun har endnu ikke meldt episoden til politiet, men det vil hun gøre senere i dag, torsdag.

Annonce
Dagen efter Samantha Wolf opdagede pillerne, gik hendes kæreste ud for at samlende dem op. Her fandt også kødpålæg, som pillerne lå sammen med. Privatfoto
De to hunde Aslan og Puppy har det i dag godt, selvom Puppy var lidt sløv efter pilleindtaget. Privatfoto
Pillerne lå langs Lensvej i Sdr. Højrup. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce