Annonce
Sport

Russerne griner næppe højlydt ved morgenbordet

Nu hilser vagthunden også på den danske presse. Foto: Leif Rasmussen

ANAPA: Sikkerhedsfolkene omkring det danske landsholds træningsbaner er efterhånden blevet tryggere ved både de danske spillere og de danske reportere. Det vil være at gå for langt at sige, at de møder os med store smil, men det er tæt på.

Det ligger ikke helt til den lokale natur at bryde ud af monotonien og slå om sig med friske bemærkninger. Men den slags findes også i vestligere samfund end det russiske.

Nu er det ikke alle, der kender den tyske sangskat, men Stephan Remmler havde jo et kanonhit med "Keine Sterne in Athen". Sangen handler om modvilligt at være taget med kæresten på ferie, selv om han havde advaret mod projektet. Ferie ødelægge hele hans livsrytme og han konstaterer - nok mest om kæresten:

Sogar zum Frühstück wird gelacht....

Altså selv en højhellig morgen skal man være en grinebider og være beleven.

En af sikkerhedsfolkene har faktisk afsløret, at han kan tysk og det blev da til en slags dialog, da først reportertasken var blevet gennemlyst i kontrollen ind til den danske træningsbane.

- Geht's gut?

- Ja und bei dir?

- Danke mir geht es gut.

- Gut geschlafen?

- Aber natürlich...ich schlafe immer gut..

Selv manden i camouflagetøjet og den medfølgende vagthund er løsnet op og hunden hilste faktisk på pressefolkene.

Nu mangler efterhånden kun de fire tavse mænd i den brandbil, som konstant står ved danskernes træningsanlæg og venter på at rykke 14 meter ud over asfalten og slukke en brand - på banen? Eller i det blikskur, der er midlertidigt pressecenter? Eller mindre katastrofalt - i kaffemaskinen?

Hjerteligheden fortsætter ud gennem sikkerhedskontrollen, da træningen lukkes og pressefolkene siger farvel.

- Tschüss.

- Tschüss!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce