Annonce
Udland

Rusland-kender: Putin vil sikre sin magt i fremtiden

Sputnik/Reuters
Vladimir Putin kan ikke blive genvalgt i 2024, men vil beholde magt alligevel, vurderer Rusland-kender.

Vladimir Putin vil med en række ændringer af den russiske forfatning sikre, at han har magten, når hans præsidentperiode udløber om fire år.

Det vurderer Jens Worning Sørensen, der er tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg og udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad.

- Nu er der en drejebog for, hvordan den politiske stabilitet og Putins magt kan vare ved efter 2024, hvor han ikke længere kan stille op som præsident.

- Putin skaber en mulighed for sig selv ved at få indflydelse på, hvem der bliver den næste præsident, og hvem der skal bestemme, hvem der skal være den næste præsident, siger Jens Worning Sørensen.

Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, har onsdag meldt ud, at den russiske regering træder tilbage.

Det skete, kort efter at Vladimir Putin havde varslet ændringer i landets forfatning.

- Det er meget overraskende. Men det er bestemt ikke ulogisk. Nu har Vladimir Putin taget initiativet til at sikre sin egen magt, siger Jens Worning Sørensen.

Ifølge den russiske forfatning kan en præsident maksimalt sidde i 12 år - svarende til to valgperioder - i træk.

Putin har i denne omgang været præsident siden 2012, men har siddet på magten siden 1999, hvor han første gang blev premierminister.

Det er et åbent spørgsmål, hvilken officiel titel Putin vil sigte efter, når hans nuværende præsidentperiode løber ud i 2024.

Jens Worning Sørensen vurderer, at der er en række muligheder for Putin, som især er optaget af Ruslands rolle internationalt.

Han kan for eksempel få en plads som leder af det nationale sikkerhedsråd. Det vil ifølge Jens Worning Sørensen give ham en central magt i forhold til sikkerheds- og udenrigspolitik.

Det kunne også være en model som i Kasakhstan. Her er den mangeårige præsident Nursultan Naserbajev trådt af, men har en rolle, der er over den siddende præsident.

Ud over at beholde magten vil Vladimir Putin ifølge Jens Worning Sørensens vurdering sikre sig, at han ikke kan blive retsforfulgt af fremtidige præsidenter.

- Putin har brug for at sikre sin egen sikkerhed og formue. Historisk set har fredelige magtovergange i Rusland - set helt tilbage til zar-tiden - været vanskelige. Enten er man havnet i unåde eller blevet dræbt, siger han.

Jens Worning Sørensen nævner, at Vladimir Putin kunne ønske sig en løsning, som da Putins forgænger, Boris Jeltsin, i 1999 overdrog magten til Vladimir Putin.

Dengang fik Jeltsin og hans nærmeste familie amnesti efter et dekret fra Vladimir Putin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce