Annonce
Indland

Rundspørge: Hver fjerde elev i 0. klasse dumper omstridt sprogtest

Det er udansk at dumpe børn i folkeskolen, og politikerne burde skamme sig, siger formand for skolelederne.

Hver fjerde elev har dumpet den første runde af de obligatoriske sprogprøver, som regeringen indførte ved skoleårets begyndelse.

Det viser en rundspørge, som Politiken Skoleliv har foretaget blandt de udvalgte skoler i udsatte boligområder, som har gennemført sprogprøverne.

Ud af i alt 38 deltagende skoler har Skoleliv fået svar fra 20 skoler fordelt over hele landet.

På skolerne er 665 børnehaveklasselever blevet sprogtestet, og af dem er 176 erklæret 'ikke sprogparat'. Det svarer til 26 procent.

Sprogprøven er den første af i alt tre forsøg, som kan udvides med en selvbetalt sommerskole, før det endeligt bliver besluttet, om barnet i yderste konsekvens skal gå børnehaveklassen om på grund af sprogvanskeligheder.

Resultaterne er "nogenlunde som forventet". Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

Selv om det er vigtigt at teste den sproglige udvikling, er det unødvendigt at have en "stopprøve" som en sanktion i forløbet, påpeger forskeren:

- Det medfører unødvendige slagsider og et behov for, at skolerne har en veludviklet støttestruktur, så de kan håndtere de nederlag, eleverne møder meget tidligt, siger han til Politiken Skoleliv.

Hos Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er der ingen overraskelse at spore over resultatet. Han retter en hård kritik af sprogprøverne.

- Det er ganske enkelt udansk, at man dumper børn i folkeskolen i stedet for at gøre en ekstra indsats i første klasse. Det har vi ikke gjort i hundrede år. Politikerne skulle skamme sig, siger skoleledernes formand.

De obligatoriske sprogprøver i 0. klasse er en del af den ghettopakke, som den daværende VLAK-regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018.

Sprogprøverne har været omstridte fra begyndelsen, men i juli sidste år trodsede den nyudnævnte undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kritikerne og indførte dem.

Ifølge ministeren ligger de foreløbige resultater ikke langt fra den vurdering, som ministeriet foretog under de politiske forhandlinger om ghettopakken.

- Det fortæller mig, at det er et meget vigtigt sted, vi har valgt at sætte ind, og at sværhedsgraden i sprogvurderingerne ligger godt. Derudover er det vigtigt at understrege, at alle elever i børnehaveklassen jo har op til fire forsøg til at blive vurderet sprogparat, skriver ministeren i et svar til Politiken Skoleliv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce