Annonce
Sport

Rumæner ydmyger Serena Williams i sæsonfinale

Simona Halep lykønskes af Serena Williams, onsdag efter deres kamp ved WTA sæsonfinalen i Singapore.

Serena Williams tabte de første otte partier i nederlaget til Simona Halep, der vandt 6-0, 6-2 i Singapore.

Verdens bedste tenniskvinde var onsdag langt fra at leve op til sin titel.

Serena Williams blev ydmyget og udspillet i gruppekampen mod rumænske Simona Halep ved sæsonfinalen WTA Finals i Singapore. Halep sejrede med de vanvittige cifre 6-0, 6-2.

Det er sjældent, at Williams på den måde bliver sat på plads. Det er normalt amerikaneren, der banker sine modstandere.

Helt utroligt vandt Halep, der er nummer fire i verden, kampens første otte partier. Først ved stillingen 0-6, 0-2 lykkedes det Williams at holde sit serveparti.

Halep spillede flot, offensiv tennis, mens Williams, som normalt dikterer sine kampe, ganske atypisk var i defensiven det meste af kampen.

Williams forsøgte i andet sæt at kæmpe sig tilbage i opgøret. Hun forsøgte skrige frustrationen ud af kroppen, selv når hun vandt gode dueller.

Amerikaneren var tæt på at komme på 2-2 i andet sæt, men Halep øjnede sin første sejr over Williams i fjerde forsøg og endte med at holde serv og komme foran 3-1.

Måske knækkede det endegyldigt Williams, som efterfølgende blev brudt og kom bagud 1-4.

Ved stillingen 5-2 servede Halep kampen hjem, og karrierens største sejr var dermed en realitet for rumæneren.

Både Williams og Halep er i den såkaldte røde gruppe i Singapore, hvor kun årets otte bedste spillere er med.

Williams vandt i sin første gruppekamp over serbiske Ana Ivanovic, mens Halep nu er noteret for to sejre i to kampe. Rumæneren vandt i sin første gruppekamp over canadieren Eugenie Bouchard.

Ivanovic og Bouchard mødes senere onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce