Annonce
Danmark

Rul førtidspensionsreformen tilbage, Frederiksen

Lisbeth Riisager Henriksen

Pension: Mette Frederiksens (S) udspil til en pensionsreform for samfundets "nedslidte" borgere har allerede fået megen opmærksomhed.

Og det lyder på overfladen meget godt, når hun til Avisen.dk 22. januar 2019 har udtalt: "Vi skal finde en model, hvor vi undgår de her årelange, hårde forløb, som mange bliver udsat for nu."

De årelange forløb, som hun henviser til, er blandt andet de ressourceforløb, som hun selv søsatte med reformen af førtidspension og fleksjob.

De hører sammen med det ideologiske mulighedsregime, hvormed hun og forligskredsen bag reformen politisk besluttede at parkere i titusindvis af mennesker i venteposition år efter år - officielt med den politiske forventning, at en hypotetisk arbejdsevne hos de invalide kan udvikles og realiseres, men reelt for at give de syge borgere bevisbyrden for det modsatte: at hypotetiske arbejdsmuligheder ikke kan realiseres.

Alligevel forbigår Frederiksen i sit pensionsudspil fuldstændigt de allermest syge, handicappede og forulykkede personer i bred almindelighed, herunder dem, som har været hårdest ramt af hendes ressourceforløb. Og jeg undrer mig: Hvorfor ikke bare tilbagerulle reformen af førtidspension og fleksjob, som ellers havde været det oplagte første punkt at tage fat på?

Dén reform har pint og plaget i titusindvis af mennesker i nu godt seks år. De "tæller deres dage i sygdom, armod og elendighed", som det hedder i forordet til den nye bogantologi "De reformramte" fra Forlaget Udenfor (2018) - og Frederiksen indrømmer over for Avisen.dk, at hun godt véd det. Det udstiller et åbent, betændt sår - både menneskeligt og politisk.

Hvis reformen af førtidspension havde medført et godt, retfærdigt og værdigt system, eller hvis Socialdemokratiet endda havde villet være med til at ændre den grundlæggende, så havde de slet ikke haft nogen grund til at komme med et særligt pensionsudspil for "de nedslidte".

Så ville alle være rummet i en fælles, værdig løsning. Overhovedet er det svært at forklare, at det skulle være særligt retfærdigt og solidarisk at give langt mindre invalide grupper af mennesker tilhørende bestemte faggrupper en særligt privilegeret, fag- og anciennitetsbaseret pensionsret og samtidig afvise at sikre de allermest invalide i vores land med regulære diagnoser en værdig adgang til førtidspension.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce