Annonce
forside

Rudkøbing-sejler har sejlet i samme Folkebåd i 50 år

Den nu 60-årige Nordisk Folkebåd FD 232 Niki under manøvre i Marstal. Skipper Henrik Johs. Bredsdorff fra Langeland har ejet og sejlet båden i 50 år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- På mine gamle dage nyder jeg glæden ved sejladsen og naturen, siger Henrik Johs. Bredsdorff fra Langeland.

Få sejlere kan som Henrik Johs. Bredsdorff sige, at de har ejet og sejlet i samme båd i 50 år. For Henrik Johs. Bredsdorff fra Bammeskov på Nordlangeland indtræffer mærkedagen den 22. august. Så er det et halvt århundrede siden, at han hjemsejlede træfolkebåden FD 232 Niki fra sælgeren, Hans Jørgen Petersen i Svendborg. 20.000 kroner kontant tjent som sømand på langfart skiftede ejer. I de sidste mange år har Folkebåden ligget i Rudkøbing havn.

Den jubilerende sejler er stadig aktiv ved rorpinden i Niki. Oftest sejler han alene, men det er også hændt, at fx hans nære ven, jordomsejler og forfatter Troels Kløvedal har gastet om bord, ligesom Henrik Johs. Bredsdorff har sejlet med Nordkaperen.

Nikis ejer holder mest af ydersæsonen. Eller som Henrik Johs. Bredsdorff siger:

- Jeg sætter ikke Niki på land, før jeg har set julelysene i Marstal!

Annonce
Hernik Johs. Bredsdorff nyder naturen, når han sejler alene rundt om Fyn, til Samsø eller rundt i Øhavet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Jeg undrer mig over folk ...

Henrik Johs. Bredsdorff behøver ikke at bekymre sig om, om teknikken om bord virker. For der er ingenting. Søkortene er af papir og til navigation benyttes driftssikkert grej som trekant samt pejle- og styrekompas.

- Navigationselektronik frister mig overhovedet ikke. Jeg undrer mig over, at folk har så travlt med at overflødiggøre sig selv, og samtidig blive afhængige af en fremmedgørende teknik, siger Henrik Johs. Bredsdorff.

Motor har Niki ikke haft i 50 år. Ud og ind i havnene går for sejl. Når vind eller strøm ikke vil samarbejde derude, kaster skipper et anker.

- Når du ikke har motor, er det så ikke forfærdeligt at ligge for vindstille i timevis, spørges der ind i mellem. Nej det er ikke noget problem, og slet ikke hvis man kan holde sig selv ud. Førhen tegnede jeg landtoninger under vindstille. Da lærte jeg virkelig kyststrækningerne at kende, fortæller Henrik Johs. Bredsdorff til Søsiden.

Glæden ved naturen

Niki er bygget af Viggo Olsen i Hvidovre i 1957. Flere gange har Henrik Johs. Bredsdorff været i forbindelse med bådebyggeren, som bl. a. har fortalt, at en del af apteringen er lavet af opskårne dæksplanker af teak fra DSBs første store skruefærge, Prins Christian bygget i 1903. Færgen, der blev ophugget i 1955, husker Nikis skipper fra sine år i Korsør.

- Som yngre var jeg ivrig langturssejler. Nu er det begrænset til Øhavet, men den årlige tur til Samsø, og senere Fyn rundt kan jeg ikke undvære. Havnene sejler jeg helst langt uden om. Jeg nyder at ligge for ankeret ved en læ kyst.

- På mine gamle dage nyder jeg glæden ved sejladsen. I høj grad er det natur-oplevelsen, der betyder noget. Fyn rundt på en uges tid nyder jeg gerne uden kontakt til artsfæller. Jeg har dog en telefon med, men kun som sikkerhed, siger Henrik Johs. Bredsdorff.

Nej til flydende badekar

De hårdeste dramaer til søs har Henrik Johs. Bredsdorff som Folkebåds-sejler oplevet i den østlige Østersø:

- Det er utroligt, hvad den gamle båd har holdt til. To master har jeg sejlet ud af den, fortæller Henrik Johs. Bredsdorff.

Nikis dæk og ruf er på gammeldags vis beklædt med boumuldslærred. Det har Henrik Johs. Bredsdorf skiftet fem gange:

- Det har længe været galt, især med ruffet. Forrige år sejlede jeg Fyn rundt med en våd sovepose. Siden har jeg lappet på det gamle lærred. Nu forbereder jeg igen at lægge ny bomuldsdug. Den vil så holde min tid ud, fastslår den 77-årige Folkebåds-sejler, som også har gjort sig tanker om fremtiden:

- I de senere år op til forårsklargøringen, hvor det efterhånden kniber med energien, har jeg ofte tænkt på at anskaffe en glasfiberbåd - naturligvis en Folkebåd. Men så overvinder jeg mig og går i gang med arbejdet. Jeg har også svært ved at se mig selv som gammel mand i et flydende badekar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce