Annonce
forside

Rudkøbing-sejler har sejlet i samme Folkebåd i 50 år

Den nu 60-årige Nordisk Folkebåd FD 232 Niki under manøvre i Marstal. Skipper Henrik Johs. Bredsdorff fra Langeland har ejet og sejlet båden i 50 år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- På mine gamle dage nyder jeg glæden ved sejladsen og naturen, siger Henrik Johs. Bredsdorff fra Langeland.

Få sejlere kan som Henrik Johs. Bredsdorff sige, at de har ejet og sejlet i samme båd i 50 år. For Henrik Johs. Bredsdorff fra Bammeskov på Nordlangeland indtræffer mærkedagen den 22. august. Så er det et halvt århundrede siden, at han hjemsejlede træfolkebåden FD 232 Niki fra sælgeren, Hans Jørgen Petersen i Svendborg. 20.000 kroner kontant tjent som sømand på langfart skiftede ejer. I de sidste mange år har Folkebåden ligget i Rudkøbing havn.

Den jubilerende sejler er stadig aktiv ved rorpinden i Niki. Oftest sejler han alene, men det er også hændt, at fx hans nære ven, jordomsejler og forfatter Troels Kløvedal har gastet om bord, ligesom Henrik Johs. Bredsdorff har sejlet med Nordkaperen.

Nikis ejer holder mest af ydersæsonen. Eller som Henrik Johs. Bredsdorff siger:

- Jeg sætter ikke Niki på land, før jeg har set julelysene i Marstal!

Annonce
Hernik Johs. Bredsdorff nyder naturen, når han sejler alene rundt om Fyn, til Samsø eller rundt i Øhavet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Jeg undrer mig over folk ...

Henrik Johs. Bredsdorff behøver ikke at bekymre sig om, om teknikken om bord virker. For der er ingenting. Søkortene er af papir og til navigation benyttes driftssikkert grej som trekant samt pejle- og styrekompas.

- Navigationselektronik frister mig overhovedet ikke. Jeg undrer mig over, at folk har så travlt med at overflødiggøre sig selv, og samtidig blive afhængige af en fremmedgørende teknik, siger Henrik Johs. Bredsdorff.

Motor har Niki ikke haft i 50 år. Ud og ind i havnene går for sejl. Når vind eller strøm ikke vil samarbejde derude, kaster skipper et anker.

- Når du ikke har motor, er det så ikke forfærdeligt at ligge for vindstille i timevis, spørges der ind i mellem. Nej det er ikke noget problem, og slet ikke hvis man kan holde sig selv ud. Førhen tegnede jeg landtoninger under vindstille. Da lærte jeg virkelig kyststrækningerne at kende, fortæller Henrik Johs. Bredsdorff til Søsiden.

Glæden ved naturen

Niki er bygget af Viggo Olsen i Hvidovre i 1957. Flere gange har Henrik Johs. Bredsdorff været i forbindelse med bådebyggeren, som bl. a. har fortalt, at en del af apteringen er lavet af opskårne dæksplanker af teak fra DSBs første store skruefærge, Prins Christian bygget i 1903. Færgen, der blev ophugget i 1955, husker Nikis skipper fra sine år i Korsør.

- Som yngre var jeg ivrig langturssejler. Nu er det begrænset til Øhavet, men den årlige tur til Samsø, og senere Fyn rundt kan jeg ikke undvære. Havnene sejler jeg helst langt uden om. Jeg nyder at ligge for ankeret ved en læ kyst.

- På mine gamle dage nyder jeg glæden ved sejladsen. I høj grad er det natur-oplevelsen, der betyder noget. Fyn rundt på en uges tid nyder jeg gerne uden kontakt til artsfæller. Jeg har dog en telefon med, men kun som sikkerhed, siger Henrik Johs. Bredsdorff.

Nej til flydende badekar

De hårdeste dramaer til søs har Henrik Johs. Bredsdorff som Folkebåds-sejler oplevet i den østlige Østersø:

- Det er utroligt, hvad den gamle båd har holdt til. To master har jeg sejlet ud af den, fortæller Henrik Johs. Bredsdorff.

Nikis dæk og ruf er på gammeldags vis beklædt med boumuldslærred. Det har Henrik Johs. Bredsdorf skiftet fem gange:

- Det har længe været galt, især med ruffet. Forrige år sejlede jeg Fyn rundt med en våd sovepose. Siden har jeg lappet på det gamle lærred. Nu forbereder jeg igen at lægge ny bomuldsdug. Den vil så holde min tid ud, fastslår den 77-årige Folkebåds-sejler, som også har gjort sig tanker om fremtiden:

- I de senere år op til forårsklargøringen, hvor det efterhånden kniber med energien, har jeg ofte tænkt på at anskaffe en glasfiberbåd - naturligvis en Folkebåd. Men så overvinder jeg mig og går i gang med arbejdet. Jeg har også svært ved at se mig selv som gammel mand i et flydende badekar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce