Annonce
forside

Rudkøbing Havn: Massiv interesse for udvikling

Et udsnit af deltagerne. Flere dukkede op, så der på et tidspunkt var lidt over 40. Foto: Michael Lorenzen

Godt 40 var med til at diskutere Rudkøbing Havn - arbejdet fra gamle fokusgrupper kan bringes i spil igen, og måske bør man nedsætte et enkelt samlet udvalg til at se på sagen igen

Rudkøbing: Der er massiv interesse for at være med til at udvikle Rudkøbing Havn og gøre den til en magnet, der både kan tiltrække flere fastboende og ekstra turister. I hvert fald hvis man skal dømme efter arrangementet "Debatteriet", som Fyns Amts Avis og Maritimt Marked stod bag søndag.

Her kiggede skønsmæssigt 40 personer inden for i løbet af debatten. Nogle kom lidt inde i arrangementet, andre listede ud undervejs, men tilbage stod indtrykket af en masse ideer, ønsker, tanker og tro på, at havnen kan blive et endnu større aktiv end nu.

Nogen entydig løsning på, hvordan man binder havnen og byen bedre sammen kneb det lidt med, men nye stiforbindelser, bedre skiltning og belysning er nogle metoder. Og som Torben Lunnemann Frederiksen udtrykte det:

- Hvis du er et nyt sted og i tvivl om, hvor byen er, så vend ryggen til havnen og gå afsted. Så finder du byen!

Samme Torben Lunnemann Frederiksen, som er gammel sømand og har været havnefoged i både Marsal og Ærøskøbing, opfordrede til, at man deler sine planer for en havn op. Så man har til den almindelige drift og vedligeholdelse, så man har til påtrængende anlægsbehov, og så man har til visioner. Man kan sagtens tænke 20 år frem, nævnte han.

Annonce

Genopfrisk havnerapport

Der blev i 2009-10 arbejdet med udvikling af Rudkøbing Havn. Undervejs blev nedsat 10 fokusgrupper, hver med sit emne.I 2011 udkom hele arbejdet i rapporten "Rudkøbing Havn i nutiden og i fremtiden - En undersøgelse af det erhvervs- og bosætningsmæssige potentiale for Langeland Kommune ved udviklingen af Rudkøbing Havn". Forfatter var Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

Hvis nogen vil læse eller genopfriske denne rapport, findes den på følgende webadresse: http://www.langelandkommune.dk/~/media/Files/Administrationen/__Kommunen/Havnen/SDU%20rapport%202011pdf1.pdf

Flot septembervejr samt øl-, kaffe- og isvogne fik nogle til at blive uden for frem for at diskutere havneudvikling. Foto: Michael Lorenzen

Løft til fiskerihavn

Havnefoged i Rudkøbing, Kim Rasmussen, var en af dem, der slog på, at der faktisk sker en masse, men at meget ikke er voldsomt synligt. Det kan være, at man uddyber, fornyer spuns, skifter pæle med videre.

Også Poul Pedersen påpegede, at der faktisk er sket en del, siden det store arbejde, som inddrog borgerne i 2009-10, og som gav en rapport i 2011.

- Der er blandt andet kommet facilitetsbygning, nye broer og sket et stort løft ved trafikhavnen. Men så er der "alt det kedelige". Det kan være en uddybning, som ingen jubler over, med mindre man selv er sejler, sagde han.

Mange var enige om, at der skal ske noget med fiskerihavnen. Borgmester Tonni Hansen (SF) sagde ligeud, at han under sine gåture på havnen godt kunne finde at undgå den for ikke at blive mismodig.

Og så slog han et slag for, at folk i det hele taget engagerer sig.

- Hvis nogen vil give den en skalle og gøre en indsats for at redde beddingen, så vil vi kunne hjælpe til fra kommunen. Jeg kan bedre lide, at folk selv yder noget end blot råber op, sagde han.

Også formanden for Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget, Bo Nissen (K), ville gerne se på fiskerihavnen.

- Men beddingsvognen vil være for dyr at gå i gang med med kommunale penge. Den ville tage flere års budget. Jeg vil meget hellere prioritere, at man får sat fiskerhusene i ordenlig stand, nævnte han.

David Jørgensen efterlyste mere formidling.

- Rudkøbing er en historisk by med over 700 år på bagen. Her er mange kulturhistoriske perler, og dem vil turister gerne besøge, men det kræver, at de bliver gjort opmærksomme på dem. Kunne man ikke lave et samarbejde med Langeland Museum og så få de skjulte perler frem i lyset, spurgte han.

Fiskerihavnen tager sig ikke så pæn ud, fremførte flere på "Debatteriet". Foto: Michael Lorenzen

Nej tak til boliger

Ordstyreren for "Debatteriet", redaktionschef David Bernicken, Fyns Amts Avis, stillede undervejs det "kætterske" spørgsmål om boliger på havnen. Det afviste de fleste, bortset fra dem, der er nu og så det kommende seniorbofællesskab på den gamle slagterigrund, som man i øvrigt tager første spadestik til på tirsdag.

- Det er ok derhenne, for området ser rædderligt ud. Men ellers nej. Se til Nyborg, hvor der er mange boliger på havnen. Det kan godt være, at nogen har havudsigt, men aktivitet er der ikke, sagde Bo Nissen.

Heller ikke Tonni Hansen ville have nybyggeri.

- Hvis der er eksisterende bygninger, som ikke bruges længere, og som kan omdannes til boliger, så kan vi udnytte dem. Men ellers nej, svarede han.

Også den gamle badeanstalt kom i spil.

- Måske kan vi modernisere den, når nu vi ikke får en svømmehal, foreslog Jens Marling, som også gerne så flere butikker på havneområdet, især med et maritimt vareudbud.

Nogen egentlig konklusion mundede mødet ikke ud i. Men hvis man igen vil inddrage borgere og brugere i et udviklingsarbejde, bør man nøjes med en enkelt, gerne stor fokusgruppe, for at få helheden med fra starten, i stedet for at folk arbejder med et afgrænset emne, lød det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce