Annonce
Odense

Royal Run i Odense - Plus regn, minus royale: - Vi havde da håbet, de kom som en overraskelse

De sidste løbere i "Royal Side Run" i Odense blev sendt afsted med hujen og tilråb i nogenlunde tørvejr. Foto: Mille Thomsen
Mens 82.000 deltagere løb Royal Run i København, Aarhus, Aalborg og på Bornholm, var det kun omkring 100 løbere, der var til Royal Run i regn og uden royale i Odense.

"Tre, to, en, nu", lyder nedtællingen før to løbere sendes afsted fra start til "Royal Side Run" ved Storms Pakhus i Odense.

Trods teksten "Running sucks (at løbe stinker, red.)" på en forbipasserende mands t-shirt, lader det ikke helt til at være mottoet for 2. pinsedag, hvor der landet over bliver løbet Royal Run. En gentagelse af den succes, der sidste år havde premiere forud for Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Sidste år deltog over 7000 mennesker i løbet i Odense. Helt så stort blev fremmødet dog langtfra i år. Løbet blev i år kun afholdt officielt i København, Aarhus, Aalborg og Bornholm, mens Odense i denne omgang måtte se sig snydt for royalt besøg.

Det afholdt dog ikke medarrangørerne af sidste års succesfulde løb Odense Atletik og Odense Running Crew i at afholde et "Royal Side Run" i samarbejde med Storms Pakhus.

Men manglen på royalt besøg og den ikke-manglende regn betød, at det kun var omkring 100 løbere, der var havde vovet sig ned til løbet.

- Vejret har helt sikkert sat en dæmper på det. Vi var lidt misundelige, da vi så på storskærmen, at der er strålende solskin i Aalborg, siger Andreas Jeppesen fra Odense Atletik med et smil.

- Vi har vidst fra starten, at vi ikke fik royalt besøg. Men man kunne da ikke lade være med at håbe på, at de lige kom forbi som en overraskelse.

Annonce
Familien Folleraas nåede til sidst alle i mål. Caroline på 14 år endte dog med at løbe lidt længere end resten af familien. Fra venstre Thomas Folleraas (bagerst), Christian, Camilla og Caroline. Foto: Mille Thomsen

Familie på løbetur

Familien Folleraas fra Langeskov havde dog trodset regnen for at tage til Odense og løbe fem kilometer til Royal Side Run.

- Vi kunne ikke være med sidste år, og så ville vi bare gerne lave noget sammen som familie i dag, siger far, Thomas Folleraas.

Manglen på royalt besøg betød da heller ikke så meget for familien:

- Det behøver ikke være så opstablet det hele, siger Thomas Folleraas og sønnen Christian på 10 år tilføjer:

- Der ville sikkert også have været så mange mennesker, at slet ikke var plads til at løbe.

Noget, familien efterlyste mere end royale, var til gengæld skiltning på ruten. Familiens andet barn, datteren Caroline på 14 år, for nemlig vild på ruten og var endnu ikke dukket op. Det betød heldigvis for lillebror Christian, at han snuppede chancen for at komme over målstregen før storesøster.

- Det var hårdt, siger han udmattet og indrømmer, at det dog var faren, der kom først over målstregen.

- Christian blev ramt af sidestik, og ondt i foden lige før målstregen. Det er de store sportsskader, vi har med at gøre, siger Thomas Folleraas med glimt i øjet.

Og endelig kommer en træt søster, der har været helt ude omkring Fjernvarmeværket i mål, og får medaljen om halsen.

Chance for royalt besøg igen

Ved pakhuset klappes og heppes der, da en flok på tre løbere kommer over målstregen og får medaljer om halsen. For selvom fremmødet ikke er stort, er der hverken mangel på metal eller god stemning.

- Folk, der ikke kender hinanden, hepper på hinanden, siger Andreas Jeppesen fra Odense Atletik.

- Vi var også med til at lave løbet sidste år og så ville vi egentlig gerne støtte op om konceptet igen i år. Vi synes ikke Odense skulle snydes. Det er også derfor, vi viser de officielle løb på storskærm, så løberne føler, at de er en del af noget større, siger han og retter opmærksomheden mod storskærmen, hvor kronprinsessen netop er ankommet til Aalborg.

Selv om det ikke officielt er meldt ud endnu, om Royal Run bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, tror Andreas Jeppesen chancen er god:

- Det er nok svært at undgå, når der er så stor opbakning, siger han og tilføjer:

- Og ud fra oplevelsen sidste år, er jeg ret sikker på, at de royale gerne vil komme til Odense igen.

Omkring 100 løbere kom i alt over målstregen efter enten en mil, fem kilometer eller ti kilometer. Foto: Mille Thomsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce