Annonce
Odense

Royal Run i Odense - Plus regn, minus royale: - Vi havde da håbet, de kom som en overraskelse

De sidste løbere i "Royal Side Run" i Odense blev sendt afsted med hujen og tilråb i nogenlunde tørvejr. Foto: Mille Thomsen
Mens 82.000 deltagere løb Royal Run i København, Aarhus, Aalborg og på Bornholm, var det kun omkring 100 løbere, der var til Royal Run i regn og uden royale i Odense.

"Tre, to, en, nu", lyder nedtællingen før to løbere sendes afsted fra start til "Royal Side Run" ved Storms Pakhus i Odense.

Trods teksten "Running sucks (at løbe stinker, red.)" på en forbipasserende mands t-shirt, lader det ikke helt til at være mottoet for 2. pinsedag, hvor der landet over bliver løbet Royal Run. En gentagelse af den succes, der sidste år havde premiere forud for Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Sidste år deltog over 7000 mennesker i løbet i Odense. Helt så stort blev fremmødet dog langtfra i år. Løbet blev i år kun afholdt officielt i København, Aarhus, Aalborg og Bornholm, mens Odense i denne omgang måtte se sig snydt for royalt besøg.

Det afholdt dog ikke medarrangørerne af sidste års succesfulde løb Odense Atletik og Odense Running Crew i at afholde et "Royal Side Run" i samarbejde med Storms Pakhus.

Men manglen på royalt besøg og den ikke-manglende regn betød, at det kun var omkring 100 løbere, der var havde vovet sig ned til løbet.

- Vejret har helt sikkert sat en dæmper på det. Vi var lidt misundelige, da vi så på storskærmen, at der er strålende solskin i Aalborg, siger Andreas Jeppesen fra Odense Atletik med et smil.

- Vi har vidst fra starten, at vi ikke fik royalt besøg. Men man kunne da ikke lade være med at håbe på, at de lige kom forbi som en overraskelse.

Annonce
Familien Folleraas nåede til sidst alle i mål. Caroline på 14 år endte dog med at løbe lidt længere end resten af familien. Fra venstre Thomas Folleraas (bagerst), Christian, Camilla og Caroline. Foto: Mille Thomsen

Familie på løbetur

Familien Folleraas fra Langeskov havde dog trodset regnen for at tage til Odense og løbe fem kilometer til Royal Side Run.

- Vi kunne ikke være med sidste år, og så ville vi bare gerne lave noget sammen som familie i dag, siger far, Thomas Folleraas.

Manglen på royalt besøg betød da heller ikke så meget for familien:

- Det behøver ikke være så opstablet det hele, siger Thomas Folleraas og sønnen Christian på 10 år tilføjer:

- Der ville sikkert også have været så mange mennesker, at slet ikke var plads til at løbe.

Noget, familien efterlyste mere end royale, var til gengæld skiltning på ruten. Familiens andet barn, datteren Caroline på 14 år, for nemlig vild på ruten og var endnu ikke dukket op. Det betød heldigvis for lillebror Christian, at han snuppede chancen for at komme over målstregen før storesøster.

- Det var hårdt, siger han udmattet og indrømmer, at det dog var faren, der kom først over målstregen.

- Christian blev ramt af sidestik, og ondt i foden lige før målstregen. Det er de store sportsskader, vi har med at gøre, siger Thomas Folleraas med glimt i øjet.

Og endelig kommer en træt søster, der har været helt ude omkring Fjernvarmeværket i mål, og får medaljen om halsen.

Chance for royalt besøg igen

Ved pakhuset klappes og heppes der, da en flok på tre løbere kommer over målstregen og får medaljer om halsen. For selvom fremmødet ikke er stort, er der hverken mangel på metal eller god stemning.

- Folk, der ikke kender hinanden, hepper på hinanden, siger Andreas Jeppesen fra Odense Atletik.

- Vi var også med til at lave løbet sidste år og så ville vi egentlig gerne støtte op om konceptet igen i år. Vi synes ikke Odense skulle snydes. Det er også derfor, vi viser de officielle løb på storskærm, så løberne føler, at de er en del af noget større, siger han og retter opmærksomheden mod storskærmen, hvor kronprinsessen netop er ankommet til Aalborg.

Selv om det ikke officielt er meldt ud endnu, om Royal Run bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, tror Andreas Jeppesen chancen er god:

- Det er nok svært at undgå, når der er så stor opbakning, siger han og tilføjer:

- Og ud fra oplevelsen sidste år, er jeg ret sikker på, at de royale gerne vil komme til Odense igen.

Omkring 100 løbere kom i alt over målstregen efter enten en mil, fem kilometer eller ti kilometer. Foto: Mille Thomsen
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce