Annonce
Danmark

Royal Navy vælger danskdesignede fregatter

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Den britiske flåde har besluttet at basere sine nye krigsskibe på samme danske design som Søværnets fregatter.

Efter årelangt tilløb har det britiske forsvarsministerium valgt at købe nye danskdesignede krigsskibe.

Valget er faldet på den britiske skibsproducent Babcocks fregatter, der baserer sig på et modulopbygget skibsdesign, som Odense-virksomheden OMT står bag.

Designet til den britiske flåde er en videreudvikling af de danske Iver Huitfeldt-fregatter, som Søværnet har tre af.

Briterne har med den nye kontrakt bestilt fem af de nye fregatter til en pris på omkring to milliarder kroner stykket.

Hvor stor en andel af købssummen, der ender hos den danske virksomhed, er uvist, da OMT endnu ikke ønsker andet end blot at bekræfte valget af det dansk-britiske projekt.

- Vi er glade for at være om bord, skriver det danske selskab i en kortfattet pressemeddelelse.

På Forsvarsakademiet mener militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, at briternes valg er en solid fjer i hatten til Søværnets skibe.

- Det er et skulderklap til de danske Iver Huitfeldt-fregatter. De gør det også rigtig godt, så jeg mener, at det er et fornuftigt valg, briterne har taget, siger han.

Om det britiske valg af dansk design også vil gøre det lettere for Forsvaret at samarbejde med briterne i fremtiden, stiller Anders Puck Nielsen sig mere tvivlende over for.

- Det tror jeg ikke, betyder det store.

- Men det er klart, at de videreudviklinger af skibet, som briterne nok vil lave, også er noget, der i sidste ende kan komme Danmark til gode rent militært, siger han.

Produktionen af de nye skibe skal foregå på værfter i Storbritannien og ventes allerede at gå i gang senere i år.

Det første skib skal ifølge aftalen leveres i 2023.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce