Annonce
Bagsiden

Romerne gav inspiration til vores ugedage

I Romerriget blev ugedagene opkaldt efter planeterne, der også lagde navne til deres guder. Luna var Månen, der blev til mandag. Historisk set er ugedagene blevet opkaldt efter planeter og guder. (Arkivfoto) Yasser Al-Zayyat/Ritzau Scanpix
Vores ugedage er opkaldt efter guderne i den nordiske mytologi, og vores forfædre fandt inspirationen længere mod syd.

Det er koldt og mørkt udenfor. Hanen galer, og med et sæt vågner Harald Blåtand i året 981.

- Åh nej, jeg hader mandag, hører man ham gabe.

Det hed nok ikke mandag på hans tid, måske nærmere Månens dag. Dengang hed ugedagene: Månens dag, Tyrs Dag, Odins dag, Thors dag, Friggs dag, løverdag, Solens dag. Opkaldt delvist efter de nordiske guder.

Noget lignende gør sig gældende i Italien, hvor de romerske guder lægger navn til ugedagene.

Annonce

Guder og dage

Luna betyder Måne, som med tiden blev til mandag.

Mars er krigsgud, ligesom Tyr er. Det blev til tirsdag.

Merkur bliver sammenlignet med Odin, som blev til onsdag.

Jupiter med sin lyn og torden ligner Thor, som blev til torsdag.

Venus er kærlighedsgud. Det er Frigg også, som med tiden blev til fredag.

Saturn er ikke brugt. Det hed vaskedag, eller løverdag, som nu er lørdag.

Solens dag er med tiden blevet til søndag.

Ukendte kalendere

Imidlertid kan det være svært at forklare, hvorfor ugedagene også fik gudenavne i Norden. Der er få kilder fra før kristendommens indtog i Norden, så viden om ugedagsnavne og kalendere er meget sparsom.

Som professor i religionshistorie på Aarhus Universitet Jens Peter Schjødt forklarer til Videnskab.dk:

- Man skal være meget forsigtig med at påpege noget om, hvornår dagnavnene kom til, fordi vi har først skriftlige kilder fra senere, efter at vi er blevet kristne.

Jens Peter Schjødt har forsket i det før-kristne Norden og dets religion og ritualer.

- Man kan ikke vide, hvad for nogle kalendere, man har brugt, siger han.

Ikke fra Danmark

På trods af at der kun er kilder fra efter kristendommens indtog i Danmark og Norden, er der enighed om, at ugedagsnavnene ikke er opstået i Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at det at have en syvdagesuge skyldes inspiration sydfra, siger lektor Lasse Sonne fra Københavns Universitet. Han har forsket en del i kalenderhistorie.

- De navne, vi har i Danmark i dag, er en eller anden form for oversættelse af latinske ugedagsnavne. Så kan man diskutere, om oversættelserne kommer direkte fra latin, eller om de er kommet igennem andre sprog, såsom tysk eller engelsk, forklarer han.

Planeter og guder

Historisk set har et organiseret samfund haft behov for at strukturere tiden. I Romerriget blev ugedagene opkaldt efter planeterne, som også var navnene på deres guder. Ugedagene hedder derfor på latin:

Dies Lunae, dies Martis, dies Mercurii, dies Jovis, dies Veneris, dies Saturni og dies Solis.

Hvilket udgør guderne og planeterne: Luna (Månen), Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn og Solen.

På grund af de få kilder er der uenighed blandt forskere om, hvornår en syvdagesuge blev indført i Norden, og dermed hvornår ugedagsnavnene kom. For kom navnene med kristendommen, eller kom de allerede, før kristendommen kom til Danmark?

Germanske dagnavne

Jens Peter Schjødt mener som flertallet af forskerne, at navnene kom før kristendommen i Danmark.

- Vi ved, at de germanske dagnavne er kommet omkring år 300. Hvor der er germanske områder, som bruger gudenavne oversat fra de romerske.

- Der er så mange indflydelser fra det sydgermanske område til det nordgermanske område, så man kunne vel forestille sig, at der har været en syvdagesuge før kristen tid, forklarer Jens Peter Schjødt.

Omvendt er Lasse Sonne ikke enig i, at syvdagesugen kom til Norden før kristendommen:

- Hvad havde bonden ud af at organisere dagene efter de syv dage før kristen tid? Nogle har foreslået, at navnene stammer fra en femdagesuge, og det er reelt rent gætværk, for der er intet kildebelæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce