Annonce
Danmark

Årets bedste læseoplevelse: Kulturredaktøren anbefaler fem romaner

Foto: Michael Bager, Gutkind, Lindhardt og Ringhof, Politikens Forlag.
Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, anbefaler her fem skønne romaner til julegaver eller endnu bedre: til dig selv.

Det er lidt frækt - sådan at udråbe årets bedste læseoplevelse, for har jeg læst alle danske romanudgivelser i år? Nej, det har jeg ikke. Men af alle dem, jeg har læst, er her de fem, der har gjort størst indtryk på mig. Oplagte som julegaver eller oplagte som gaver til dig selv og din juleferielæsning. Du er i godt selskab med hver eneste af dem, og du kommer både til Velling i Vestjylland, Aarhus, Odense, Fanø, København, Vejle og til Frankrig.

Vild med forfatteren, men vil ikke have hende til bords

Også Anders Agger kan lide denne roman.

Det kan jeg godt forstå- ikke mindst, fordi han selv optræder i den som jeg-fortællerens store idol, men der er andre - og bedre - grunde til at knuselske "Meter i sekundet".

Romanen handler tilsyneladende om forfatteren selv og hendes liv i landsbyen Velling. Herude vestpå arbejder hendes kæreste på Vestjyllands Højskole som lærer - en af dem, de kvindelige elever forelsker sig i. Selv er hun brevkasseredaktør - oraklet - og sammen er de udslidte af manglende nattesøvn som nybagte forældre.

Romanen består skiftevis af jeg-fortælleren, som beretter om sine oplevelser og sit syn på de mennesker, det landskab og den kultur, hun møder, af breve til og fra brevkassen om dilemmaer og emner, vi kan genkende, og af sange. Nogle af disse stemningsfyldte og poetiske sange er for nylig blevet optaget i den nyeste version af Højskolesangbogen.

Forfatteren Stine Pilgaard er et multitalent med ord.

Hun er sådan en, man kun kan elske at læse, fordi hver eneste sætning er velkomponeret og bobler af sprogligt overskud. Selve indholdet er både rørende, overraskende, tankevækkende og meget, meget morsomt.

Stine Pilgaard er også sådan en, jeg ville frygte at få til bords under en langtrukken konfirmationsmiddag en solbeskinnet og alt for varm søndag. For det ville næppe tage hende mange sekunder med sit røntgen-syn at gennemskue alle mine uheldige sider og usikkerheder.

Hendes jeg-fortæller i romanen skærer direkte ind til benet og alle nerveenderne - igennem ethvert forsøg på beskyttende og udglattende small-talk.

"Du lider af fritsvævende associationer" ... "Tæl til ti, inden du taler," siger Anders Agger til jeg-fortælleren, som konstaterer, at Agger er den eneste, der forstår hende.

"Meter i sekundet" er en vidunderlig roman - så vidunderlig, at den i min bog er strøget direkte ind på en førsteplads som årets bedste læseoplevelse.

Om romanen

Stine Pilgaard: "Meter i sekundet". 265 sider. Forlaget Gutkind.

En fordrukken skilsmisse - lige til at græde over

Jesper Stein fik ikke ros i denne avis for sin "Rampen". Anmelderen følte, at Stein giver for lidt af sig selv i romanen om sine forældres skilsmisse, og om de konsekvenser, bruddet havde for dem og for ham og hans bror.

Jeg er ikke enig. Jesper Stein udleverer det nødvendige for at kunne forstå sig selv, sine reaktioner og sit alkoholmisbrug. Og ikke mindst for at kunne forlige sig med fortiden og sig selv.

Jesper Stein, der tidligere har skrevet seks populære krimier, har altid været velskrivende, men i "Rampen" er han det i særlig grad - det er, som om umagen med sproget, sætningerne, rytmen, stemningerne, metaforerne er ekstra stor, fordi der er noget personligt på spil. Det er ikke noget, vi leger - det er alvor, livsdefinerende alvor.

"Rampen" er en både rå og rørende roman, der, som forfatteren skriver i sit efterskrift, er fiktion, som i videst muligt omfang bygger på virkeligheden.

Det er en historie om kærlighed. Kærlighed til forældrene, til familiens hus på "Rampen" i Risskov ved Aarhus - og til litteraturen, for Steins far var litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer. Nogle gange er der masser af kærlighed - så meget, at den bliver grænseoverskridende. Andre gange er der så lidt af den, at ensomheden og selvhadet får fat.

Da forældrene skilles - faren forlader moren efter 29 års samliv til fordel for en elev - er teenageren Jesper Stein alene tilbage med en bitter mor, som fylder sig med sprut og piller. Og alkoholen ender med også at blive en del af Jespers eget liv og af hans fars. Derfor er dette også en historie om misbrug med en kredsen om årsag og virkning.

Det kan lyde som tung læsning. Det er det ikke. Romanen er varm, underholdende og byder også på genkendelse, som når forfatteren folder ungdommens forfjamskede forelskelser ud. Og så er der håb - håb i forsoningen med sig selv.

Gode romaner rører - ekstra gode romaner i en grad, så en tåre triller. Det gjorde den her.

Om romanen

Jesper Stein: "Rampen", 336 sider. Politikens Forlag.

Et velfortalt bud på en morfar

Forfatter og oversætter Mich Vraa, der blev landskendt med sin historiske trilogi om Dansk Vestindien, udkom i foråret med endnu en historisk roman - denne gang inspireret af sin egen slægt.

"Vaniljehuset" handler om morfaren, som i slutningen af 1800-tallet vokser op i en fatttig del af Odense som skomagerens søn - den tolvte i en søskendeflok.

Dusinius, som han hedder i romanen, drømmer om storhed - om at blive rig og anset - og som en anden Mads Skjern arbejder han benhårdt for at nå sit mål og lykkes med det. Han bliver konge af krydderier og husholdningsartikler, men det store spørgsmål er, om lykken flytter med ind i kongeriget.

- Jeg er vokset op med mange myter om min morfar. Om alle de penge, han tjente, om hans flid og store bedrifter og ikke mindst hans tidlige død ... ...Man skal ikke undervurdere de familiemyter, man vokser op med. De sætter sig i en og bliver en del af ens familieforståelse, og hos mig blev de til en stigende nysgerrighed. Jeg ville finde ud af, hvem min morfar virkelig var, fortalte Mich Vraa mig her i avisen i foråret i forbindelse med romanens udgivelse.

Det betyder dog ikke, at alt i romanen er sket i virkeligheden, for der var for store videnshuller, så forfatteren har tilsat sin morfar lidt af sig selv og digtet de oplysninger, han manglede.

"Vaniljehuset" er en varm og velfortalt roman, hvor vi følger hovedpersonens liv fra fødsel til død, men også de mennesker, der står ham nær. Det er medrivende læsning.

Særligt interessant er den indre udvikling - hovedpersonernes refleksioner over forretnings-etik, kærlighed og prioriteter - som at arbejde benhårdt uden tanke for andet.

- Jeg kan relatere mig til Dusinius. Det der med, at man kan komme til at engagere sig helt vildt i sit arbejde. At man lader sig opsluge, fortalte Mich Vraa.

Vi andre kan uden fortrydelse lade os opsluge af romanen, for den tid er givet godt ud.

Om bogen

Mich Vraa: "Vaniljehuset". 448 sider. Forlaget Lindhardt og Ringhof.

Danskere, et ængsteligt folk

Det er en stor mundfuld at rulle en slægtshistorie ud og samtidig pakke den ind i vores fælles danmarkshistorie gennem de seneste 120 år. Derfor er "Det er de danske som flygter" også kun første bind af en planlagt trilogi af forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur.

"Det er de danske som flygter" begynder på Fanø i 1900. Vi møder fiskersønnen Erling, som får en svær begyndelse på livet, da hans yngre bror dør - måske fordi Erling tager en forkert beslutning. Erling får dog en god ven, den vanskabte Hubert, men deres veje skilles, da Erling tager til København for at studere. Vi følger dem begge og de mennesker, der kommer til at stå dem nær.

Forfatterne har sat sig som ambition, at nogle af danmarkshistoriens buler under gulvtæppet skal frem i lyset. Og med det menes alt det, vi ikke er stolte af. For eksempel loven fra 1933 om tvangssterilisation af handicappede og psykisk syge.

De er også optaget af den danske folkesjæl, og den bliver den vege Erling, der ender med at slå sig ned i Vejle, et billede på. For deres tese er, at vi danskere er præget af krigsnederlaget til Tyskland i 1864.

- Vi skrumpede. Ikke blot geografisk som land, men også i vores sjæl. Vi blev et lille og lidt ængsteligt folk med tendens til at dukke sig. Vi blev nervøse for den store omverden og begyndte at klamre os om os selv, sagde Erik Valeur til mig i sommer, da romanen udkom.

Forfatterne har tydeligvis kritiske holdninger til danmarkshistorien, men det kritiske blik er også kærligt. Læseren udfordres med nye indsigter, mens de troværdige hovedpersoner vokser af sig selv i hjertet, fordi de er fortalt så vedkommende, at deres skæbner gennem krig, kærlighed og den nære dagligdag kommer til at ligge os på sinde.

Næste bind begynder i 1950 og er planlagt til at udkomme i 2021. Jeg glæder mig til igen at lade mig opsluge.

Om bogen

Lise Ringhof og Erik Valeur: "Det er de danske som flygter". 528 sider. Forlaget Gutkind.

Som at blive forelsket igen

Der er ikke noget så skønt som en kærlighedsroman - vel og mærke en ordentlig en uden klicheer og hule handlinger, men med troværdige hovedpersoner, som man med stigende længsel håber vil elske hinanden til deres dages ende ...

Sådan en roman er "Som natten kender stjernerne". En fuldfed kærlighedshistorie om den danske pianist Malou og den tidligere elitesoldat, amerikaneren Cody, som møder hinanden i Frankrig.

- Man kan godt vælge at se min roman med kritiske klichebriller på. Man kan også bare give sig hen, siger Elsebeth Egholm.

Og åh ja. Det er dejligt at give sig hen til en roman, som også er grundlæggende spændende, for med over en halv snes krimier i bagagen formår Egholm at skrue et mysterium sammen. Her med historiske tråde til anden verdenskrig, og mysteriet ligger hele tiden og ulmer under hovedpersonernes færden.

Historien er dertil elegant fortalt med sprogligt overskud og stor menneskelig indsigt, og den er uforudsigelig og sitrende, fordi der er mange store følelser - også af de svære - på spil.

Anledningen til romanen var et flygel, som Elsebeth Egholm, der selv har studeret musik, anskaffede sig. Men inspirationen ville ikke ind i en krimi - den genre, hun sædvanligvis begår sig i.

- Og jeg havde længe tænkt på at prøve noget andet end krimier. Jeg kan godt lide at læse gode kærlighedshistorier, og de er sjældne, for det er svært, og nu fik jeg lyst til at skrive en selv. Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, at man skal gøre, som man har lyst til, siger Elsebeth Egholm og tilføjer, at hun ikke er sikker på, at hun vil skrive flere krimier.

I romanen leder Malou efter et bestemt flygel, som måske rummer hendes familiehistorie. Denne søgen tager hende til Frankrig, hvor hun bliver forelsket, og den følelse vokser ud af bogen og ind i læseren. Dejligt.

Om romanen

Elsebeth Egholm: "Som natten kender stjernerne". 352 sider. Politikens Forlag.

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Politiker i ny Facebook-fadæse: Delte opslag, hvor statsminister kaldes 'forbryderisk mær'

Tre Spor Nu For abonnenter

Lille rasteplads lukker: Slut med at strække benene mellem Kildebjerg og Lillebælt

Assens

Winie går Halloween-amok med skeletter, hekse, edderkopper og græskar: - Jeg er nok lidt barnlig...

Odense For abonnenter

Krambodens kælder er et mytisk slaraffenland: - Hver eneste genstand fortæller sin egen unikke historie

Nyborg

Se alle billederne: Stjerner indtager fynsk gods til filmoptagelse

Navne For abonnenter

En af Stjernens landsholdsspillere er død

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Odense Bulldogs

Herlev fik bank på den fynske is - Odense Bulldogs tilbage på sporet

Erhverv

Tre kammerater havde drøm om at åbne spisested: Nu har to af dem forladt restauranten

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Kerteminde

Familie vågnede under indbrud: Her er politiets signalement af indbrudstyven

Erhverv For abonnenter

Ikonisk møbelfabrik "vender hjem" til Odense: - Det har altid været et ønske at åbne butik her

Sport

Viktor Axelsen landet i hjembyen Odense - nu går den vilde jagt på den første Denmark Open-titel

Annonce