Annonce
Kultur

Roman: Ondskabsfabrikken

Édouard Louis udfordrer den klassiske forestilling om forholdet mellem voldsmand og offer.

Bøger: "Jeg kunne ikke genkende mine egne erindringer, når jeg talte om dem; de to politifolk stillede mig spørgsmål, som tvang mig til at fremstille natten med Reda anderledes, end jeg ville have ønsket (...)"

"Voldens historie" er en bog, der indgående beskæftiger sig med nogle af de sproglige magtstrukturer i samfundet, men også i menneskers mest intime relationer til hinanden, som er med til grundlæggende at definere den enkeltes identitet. Det lyder lidt abstrakt, og det er det på en måde også, men den unge franske succesforfatter Édouard Louis' anden roman opererer på mange planer på én gang. Det er en selvbiografisk funderet historie om den unge Édouard, som går hjem med en fremmed mand, de har sex, men aftenen tager en uventet og ubehagelig drejning, og han ender med at blive udsat for både voldtægt og drabsforsøg.

I "Voldens historie" bliver den forfærdelige aftens forløb overleveret både af Édouard selv og af hans søster, der genfortæller den til sin mand. Disse sideløbende spor bruges til at vise, hvor forskelligt virkeligheden kan tage sig ud, afhængigt af hvem man er, og hvor man befinder sig i samfundet. Politiet kommer i sidste ende paradoksalt nok til at fremstå som den største forbryder i historien. Politirapportens ordlyd og hovedpersonens foruroligende gengivelse af især det første forhør tegner et billede af en rigid og fordomsfuld instans, hvor arbejdsgangene er præget af indgroet strukturel racisme.

Fortællingen om Édouard og Reda nuancerer og udfordrer den klassiske forestilling om forholdet mellem et offer og hans overfaldsmand. "Voldens historie" hævder, at ondskab ikke er et iboende menneskeligt karaktertræk, det er noget, der først og fremmest udspringer af den måde, samfundet er organiseret på, nærmest som en ondskabsfabrik, der producerer mistillid og vold. Det er både opmuntrende, smuk, nedslående og dybt tragisk læsning.

Etcetera er et strålende forlag, og det her er en tankevækkende og vedkommende udgivelse.

Édouard Louis: "Voldens historie", 224 sider, 249 kroner, Forlaget Etcetera

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce