Annonce
Kultur

Roman i skilsmisse med sig selv

ROMAN: Ellen Garne: "DreamInducer".
Den er populært at skildre i disse år: Familien under opløsning. I Ellen Garnes debutroman "DreamInducer" får vi repeteret moralen igen: bruger man for meget krudt på sit arbejde og for lidt på familien, kan man inkassere en skilsmisse ved kasse 1.

Men før vi kommer så vidt, skal familien Schmidt-Francke igennem en smertefuld proces, der er indlagt i et originalt, men noget søgt sci-fi-agtigt plot.

Kort fortalt er forretningsmanden Schmidt-Franke hjemsøgt at onde drømme og for at slippe for dem, anskaffer han sig en maskine, en såkaldt DreamInducer. Den kan forvandle mareridt til søde drømme, og han bliver naturligvis så afhængig af den, at maskinen truer med at suge hele hans elendige tilværelse til sig.

Annonce

"Vanilla Sky"

Der er både noget Anders Bodelsen og lidt "Vanilla Sky" over romanen. Den sidder også civilisationskritisk til bords med en lang række sure mænd, som slår korsets tegn, når de går forbi et fjernsyn og aldrig kunne drømme om at bruge en computer. Fordi teknologien adskiller os fra hinanden. Fremmedgør. Gør det varme blod koldt osv. osv.

Flere nuancer ville have klædt denne roman, der ellers brillerer med beskrivelser af et familieliv i forfald, der er så rammende, at man næsten kigger ængsteligt på sit eget. Men den hænger - som familien Schmidt-Francke - desværre ikke godt nok sammen.

Ellen Garne: DreamInducer. 284 sider, 249 kroner. Lindhardt & Ringhof. Er udkommet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce