Annonce
Kultur

Roman: Følsom, kærlig og ond

Klaus Enghvidt Olsen har en engleagtig berøring med sine hovedpersoner - og dem er der mange af.

Bente Wiik kultur@fyens.dk

Jeg er bekymret for Klaus Enghvidt Olsens seneste roman. Min ængstelse går på, at den risikerer at blive overset på grund af sin ensporede bagsidesalgsorientering, den lidt pauvre boglige indpakning samt den indimellem ineffektive korrekturlæsning.

Men nogle gange finder man stenperler i sandet, glinsende af sprogligt vid, fulde af følelsesmæssigt kendskab til både kvinder og mænd og en insisterende legen tagfat med sin læser. Denne litterære oplevelse rummer forfatteren, som fortjener at komme ud i lyset.

Jeg synes ganske enkelt, at "Myrdede sjæle" er på kanten af en succes. Den glimter, rummer indsigt ud over det sædvanlige, samtidig med at spændingen spiller med på andenviolin.

Det handler om voldtægt, sexkrænkelser fra et klap i numsen, en uønsket berøring, en nedringet tætsiddende kjoles udsigt til mindre end langvarige følelser, en bule i bukserne, hårdhændede overgreb, fordi ... ja, hvad vi inderst inde ikke ved om menneskers drømme, teatralske oplevelser og det indre liv.

Vores indre jeg kommer frem i en udadvendt indpakning. En bog, der sætter eftertanker i gang - den skal bare promoveres lidt bedre.

Og nu til den lidt korte version af handlingen: En voldtægt, et fatalt traume, et udadtil uproblematisk ungdomsliv, mænd mistænkt, men hvem af dem er den modbydeligste? Og hvad med kvinderne, lokker de som bier omkring en fuldtblomstrende syrenbusk, eller tillader de sig bare at være sig selv?

Gå efter denne bog - den er en vandretur værd.

Roman: Klaus Enghvidt Olsen: "Myrdede sjæle"

336 sider, Forlaget Underskoven

Annonce
Kultur
Bøger

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Mest læste

Seneste nyt
Odense

Johnny Cash i Sanderum
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.
Annonce