Annonce
Kultur

Roman: De gode og de onde

Der findes, meget groft sagt, to slags læsere og dermed to slags forfattere. Den ene skriver episk; der fortælles en ligefrem historie. Den anden skriver poetisk; ikke nødvendigvis i lyrisk form, men med samme fornemmelse for sprogets abstrakt-skønne virkemidler, der overlader en del af tekstens mening til læserens egen op- og indlevelse.

Britiske Ken Follett er i problematisk grad som den første forfatter: Epiker om en hals, men også en litterær grovvare. Fans af Folletts tidligere bøger i Kingsbridge-serien vil næppe blive skuffet over seriens seneste tilføjelse, "Den evige ild", da det episke storsejl er hejst, og Folletts historiske indsigt fortsat er fascinerende. Men læser man ligeledes skønlitteratur for, ja, sprogets skønhed, aner man ildevarslende hurtigt, at Folletts romans cirka 900 sider bliver flisetunge.

Nuvel, små nuancer og klange kan gå tabt i oversættelsen, men den undskyldning rækker næppe i Folletts nærmest invasive tekstmængde, der synes tonedøv over for indtagende stemninger og nuancerede personkarakteristikker. Tid, sted og tema er Europa, 1600-tallet og de politisk-religiøse spændinger mellem England og kontinentet. Trods dette nærmest eventyrlige regi skaber teksten ikke det store visuelle træk, som handlingen ellers inviterer til. Læseren må selv vilkårligt afspille eksempelvis Shekhar Kapurs smukke film "Elizabeth" fra 1998 for sit indre blik for at give de farveløse ord lidt glød.

Karakterer og replikker er forbløffende unuancerede i en grad, der får romanen til at ligne en sæbeopera. Dovent portrætteres romanens umiskendelige skurke som mandschauvinistiske, enfoldige tosser, hvis navne hører hjemme på mere naivistisk-fonetiske hylder i J.K. Rowlings overskudslager. Den liderlige, ubelæste bejler Shiring siger for eksempel til den - naturligvis - bogglade, kække og moderne kvindelige hovedperson: "En hustru bør sørge for, at hendes mand får god mad, synes du ikke også det?". Bang, syvtommersøm! Når handlingen så lægger op til hyrdespil, fremstår teksten mere som billig erotika.

Episk, ja. Skøn? Njah.

Roman: Ken Follett: "Den evige ild"

Oversat af Alis Friis Caspersen, 909 sider, Cicero

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Odense

Ørnens Dag på Stige Ø

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Annonce