Annonce
Sport

Roger Federer tager OL i Tokyo i 2020 med

Noel Celis/Ritzau Scanpix
Roger Federer satser på OL-deltagelse for femte gang, når verdens største sportsbegivenhed afvikles i Tokyo.

Det schweiziske tennisikon Roger Federer rundede 38 år i august, men han har ingen intentioner om at lægge ketsjeren på hylden lige med det samme.

Mandag gjorde han det i hvert fald klart, at han agter at stille op ved OL i Tokyo i 2020.

Det skete i forbindelse med et sponsorevent i netop Tokyo mandag. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

I det tilfælde vil det blive Federers femte OL, selv om han på grund af en knæskade sendte afbud til OL i Rio i 2016.

- I sidste ende var det mit hjerte, der besluttede, at jeg gerne vil til OL igen, siger Roger Federer.

- I flere måneder har jeg talt med mit hold om, hvad jeg skal efter Wimbledon og inden US Open næste sommer, siger han om grand slam-turneringerne, der ligger før og efter OL.

Federer har vundet det meste, der er værd at vinde, men OL-guld i single mangler han stadig.

I 2012 hentede han OL-sølv i London efter finalenederlaget til den britiske hjemmebanefavorit Andy Murray.

Fire år forinden i Beijing vandt Federer dog OL-guld i double med Stanislas Wawrinka.

- Jeg har været fanebærer for Schweiz i Athen og Beijing, jeg har en guld- og en sølvmedalje, og jeg vil elske at spille ved et OL igen, siger Federer.

Federer er indehaver af rekorden for flest vundne grand slam-titler i single hos herrerne med sine 20 triumfer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce