Annonce
Erhverv

Franskmænd køber fynske opvaskemaskiner: Robotter giver 78-årigt firma fremgang

Der er kommet mange flere maskiner ud fra Ken i Brobyværk sidste år. Arkivfoto: Rune Heidtmann
Masser af nye virksomheder på Fyn er gået ind i robotbranchen, men den nye teknologi kan også gøre en stor forskel for gamle firmaer. Et nyt robotprodukt har givet 78-årige Ken i Brobyværk et nyt gennembrud.

Robotterne gør en stor forskel for de mange Odense-virksomheder, der producerer dem. Men de kan også have en stor betydning for andre fabrikker, som forstår at udnytte dem. Efter 78 år kan vaskemaskineproducenten Ken i Brobyværk således se en strøm af ordrer på sin nye steril-robot.

- I den kommende tid skal vi installere en om måneden på hospitaler i Tyskland og Frankrig, siger Ken-direktør John Veje Olesen, der i alt har solgt 11 robotter, siden den første blev installeret på Regionshospitalet i Viborg i marts.

Robotten sørger for at transportere for eksempel operationsudstyr til og fra de maskiner, der vasker og steriliserer det. Den er i nær kontakt med maskinerne, som den selv fylder og tømmer. Den aflaster personalet for mange skridt og tunge løft og skærer ned på transporttiden mellem sterilcentral og afdelinger.

Annonce

Ken Hygiene Systems A/S

Hjemsted: Brobyværk

CVR-nummer: 10 67 60 96

Direktion: John Veje Olesen

Bestyrelse: Mogens Kærby Nielsen (formand), Søren Bech Sørensen, Peter Eriksen Jensen, Jesper Torp samt Steen Aamann Klingenbjerg og Ole Nielsen (medarbejdervalgte)

Ejer: Fabrikant Kaj E. Nielsen og Gudrun E. Nielsens Fond

Regnskabstal 2018/19 (2017/18 i parentes)

Omsætning: 387 millioner kroner (329)

Overskud af drift: 7 millioner kroner (-1)

Overskud før skat: 8 millioner kroner (0)

Overskud efter skat: 5 millioner kroner (0)

Egenkapital: 124 millioner kroner (120)

Antal ansatte: 298 (280)

Opfylder stort behov

- Den ser virkelig ud til at opfylde et stort behov på sygehusene, siger direktøren, der kalder udviklingen for "et gennembrud".

Og da robotten fungerer sammen med resten af udstyret, fører dens popularitet også til salget af en lang række andre af Kens maskiner, når der for eksempel skal indrettes en ny sterilcentral på et sygehus.

Ken har bygget sin egen specialrobot oven på en af standardrobotterne fra Odense-fabrikken MIR. Udviklingen har stået på i en årrække, så kundernes reaktion har været ventet med spænding.

- Vi fik mulighed for installere et fuldt anlæg på Regionshospitalet i Viborg, og det har været helt afgørende for salget. Her kan kunden se, at det fungerer i virkelighedens verden, og få bekræftet hvilken effekt det har på effektiviteten, siger John Veje Olsen.

Kraftig vækst

Ken laver opvaskemaskiner til forskellige slags kunder - restauranter, storkøkkener, fødevarevirksomheder og virksomheder i medicinalindustrien - og så sundhedssektoren som den nye robot arbejder i. I de senere år er det sundhedsprodukterne, der er blevet satset hårdt på, når det gælder udvikling af helt nye løsninger, som også bruger mindre vand og energi.

Udbyttet af anstrengelserne er ikke udeblevet, det viser det ny regnskab for 2018/19, der netop er blevet offentliggjort. Salget er vokset med hele 18 procent, og overskuddet er med 7,7 millioner kroner før skat det bedste i de seneste fire år. Antallet af solgte maskiner er over budgettet. En del af fremgangen er dog hentet i fødevaresektoren og den farmaceutiske industri.

- Det har haft stor betydning, at vi har kunnet bruge det nye anlæg i Viborg til at demonstrere, at det helev virker i virkeligheden, siger Kens direktør John Veje Olesen. Arkivfoto: Rune Heidtmann

Spansk samarbejde giver pote

Fremgangen er også blevet båret på vej af det samarbejde med spanske Antonio Matachana S.A., der blev etableret i 2017.

- De har solgt mange af vores produkter på de markeder, hvor de står stærkt. Det har været skyld i en del af årets fremgang, siger John Veje Olesen.

Indtil nu har de to virksomheder solgt hinandens produkter, men John Veje Olesen håber, at det kan lykkes at styrke det frugtbare samarbejde yderligere, så man i fremtiden også vil gøre brug af hinandens fabrikker.

Efter det gode 2018/19 er det nye regnskabsår begyndt lidt langsomt, men direktøren er stadig fortrøstningsfuld, når det gælder overskuddet for hele 2019/20, som ifølge forventningerne bliver på niveau med 2018/19.

KEN har selv udviklet en robot, der blandt andet taler sammen med virksomhedens vaskemaskiner på sygehusene. Fundamentet fra robotten er et standardprodukt fra MIR i Odense. Arkivfoto: Rune Heidtmann
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce