Annonce
Erhverv

Robotter har kørt på danske marker med hjælp fra fynsk investor: - Det virker bare rigtigt

Esben Østergaard har stor erfaring inden for robotbranchen og var i sin tid med til at starte Universal Robots i Odense. Arkivfoto: Victoria Mørck Madsen
Den forgangne sommer har 12 robotter fra Farmdroid kørt på danske marker. En af investorerne bag Farmdroid er Esben Østergaard, og han sætter ambitionerne for virksomheden højt. Det kan han roligt gøre, hvis man spørger erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

12 danske landbrug har sommeren igennem haft en robot til at tøffe rundt på deres marker.

Robotterne kommer fra virksomheden Farmdroid, der blev stiftet i foråret 2018 af brødrene Jens og Kristian Warming. Med energi fra solceller planter robotterne sukkerroer og fjerner ukrudt fuldkommen mekanisk. Opgaver, der normalt kræver enten sprøjtegift eller repetitivt manuelt arbejde.

Godt fire måneder efter stiftelsen valgte den fynske stifter af Universal Robots, Esben Østergaard, der i dag er direktør for Reinvest Robotics, at investere i Farmdroid.

- Jeg kunne se en masse perspektiver i robotten, og derfor valgte jeg at investere, siger Esben Østergaard, der med sin investering ejer mellem 15 og 20 procent af Farmdroid. Han ønsker dog ikke at komme ind på, hvor meget han har investeret.

For Esben Østergaard har robotterne også et appel i den måde, de roligt bevæger sig over markerne ved solenergi.

- Den kører relativt langsomt, og det virker bare rigtigt, når man ser det. I stedet for at køre hurtigt med flere hundrede hestekræfter, kører den ligeså langsomt rundt og passer marken i naturens eget tempo med samme energikilde, som planterne bruger til at gro.

Annonce

Farmdroid

Farmdroid ApS blev stiftet i marts 2018 af brødrene Kristian og Jens Warming sammen med innovationsmiljøet Syddansk Innovation og investor samt robotekspert Esben Østergaard. De to brødre kommer fra Sønderjylland, men har udviklet og sparret om deres produkt i Odense Robotics' udviklingshub.

CVR: 39408589

På kanten

Hos Seges, der er et videns- og innovationshus under erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, tror man på, at robotterne med tiden bliver en stor del af dansk landbrug.

- Jeg er overbevist om, at vi er i starten af det lige nu, og det får større udbredelse. Men der kommer nok til at gå en årrække, før det bliver rigtig stort, siger Henning Sjørslev Lyngvig, der er landskonsulent i maskiner og markteknik hos Seges.

Han fremhæver lugning af økologiske sukkerroer, hvor der ikke bruges sprøjtegift, som et af de områder, der kan få stor gavn af robotter. Dels er det dyrt at ansætte folk til at gøre det manuelt, dels er arbejdskraften svær at finde.

Han mener, det blot er et spørgsmål om tid, inden robotterne for alvor slår igennem.

- Jeg tror, mange landmænd går og afventer, at det her bliver valideret. Erfaringsgrundlaget skal være så stort, at man tror på, det er en løsning, som bare virker. Lige nu er vi i en testfase, men når vi er gennem den, er der stor mulighed udbredelse.

- Inden for fem til ti år vil vi se flere robotter i marken, vurderer Henning Sjørslev Lyngvig.

Ud i verden

Sukkerroer bruges blandt andet til produktion af foder, men udfordringerne med at dyrke dem økologisk har fået mange landmænd til at dyrke majs i stedet for, selvom de giver et lavere udbytte per hektar.

Men udfordringerne skulle gerne forsvinde med Farmdroids robot. Derfor ser Esben Østergaard en god mulighed for at få et forspring på et potentielt stort marked.

- Lige nu har vi ikke meget konkurrence, men der kommer nok mere. Der findes andre virksomheder, der laver noget lignende, men mig bekendt er Farmdroid det eneste produkt af sin slags, der har kørt på kommercielle kår, fortæller Esben Østergaard.

Ifølge ham kan en Farmdroid-robot tjene sig selv ind allerede efter ét år for en økologisk landmand.

Virksomheden er i gang med at producere nye robotter, der skal køre næste år, og Esben Østergaard holder ikke igen med ambitionerne.

- Hvad er det ultimative mål for Farmdroid? Skal den køre på samtlige sukkerroemarker i Danmark?

- I Danmark? Jeg vil sige i verden, eller i hvert fald den vestlige del i første omgang.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce