Annonce
Erhverv

Robotter, droner og it-firmaer

Vækstfonden hentede en tre-cifret milliongevinst, da Universal Robots blev solgt i 2015, den har siden investeret i virksomheder som Onrobot, Effimat, Quadsat og senest Quickorder.

Brødtekst

Annonce

Milliardgevinst på UR

En af de mest omtalte investeringer, som Vækstfonden har lagt på Fyn, var i robotvirksomheden Universal Robots. Vækstfonden kom med tidligt med et to-cifret millionbeløb tilbage i 2008 og sad dermed på en større ejerandel, da UR i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for et samlet beløb på 2,3 milliarder kroner. Af dem endte knap en milliard kroner hos Vækstfonden.

Automatiseret lagerløsning

Sammen med bl.a. Peter Mads Clausen fra Danfoss-familien har Vækstfonden investeret i den fynske lagerteknologi fra Effimat Storage Technology, som bl.a. leverer automatiserede lagerløsninger til bil- og flybranchen, men også til medicinalfirmaer og andre industrier i ind- og udland.

Droner tester antenner

Den fynske startup Quadsat, der står bag teknologi til at teste antenner ved hjælp af droner, har investor Helge Munk med i ejerkredsen. Derudover har Vækstfonden ydet et lån til virksomheden i form af en Early Engagement-investering, som også er den type investering, der er lagt i virksomheden Quickorder.

En butik til robotten

Enrico Krog Iversen var også med som del af Universal Robots-rejsen, da Vækstfonden scorede den helt store gevinst på den fynske robotarm. De to er sammen igen nu, hvor Enrico Krog Iversen sammen med Vækstfonden og en amerikansk venturefond har investeret i Onrobot, der står bag en såkaldt one-stop-shop med udstyr til robotarme og automation indenfor alt fra gribere til visionudstyr.

Digitaliserer restauranten

Vækstfonden har netop investeret syv millioner kroner i it-virksomheden Quickorder, som har sat sig for at digitalisere restaurantbranchen. Med et it-system fra den fynske startup kan restauranten håndtere alt fra reservationer til menuer, betalinger, vagtplan og lagerbeholdning i et system. Quickorder fik sidste år et startlån gennem Vækstfonden og er nu blevet del af fondens såkaldte Early Engagement-investeringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce