Annonce
Erhverv

Robotfirma rækker over Atlanten: Fynsk firma revolutionerer byggeriet af skyskrabere

Odico med Anders Bundsgaard i spidsen har siden 2012 løst flere end 250 projekter i seks forskellige lande. Arkivfoto: Michael Bager
Robotvirksomheden Odico har i samarbejde med amerikansk arkitektgigant udviklet en ny metode til at støbe etagedæk til bygninger. Metoden gør det både grønnere og billigere at bygge skyskrabere.

Odense: I Chicago står et etagedæk i beton. Det specielle ved dækket er, at det er noget mindre, end hvad betondæk normalt er. Og så er det lavet med teknologi fra Odense.

Odico har nemlig leveret teknologien, som arkitektgruppen Skidmore, Owings & Merrill LLP - eller blot SOM - har brugt til at gentænke, hvordan man bygger højhuse. De har brugt Odicos robotteknologi, der skærer præcise støbeforme i flamingo, til at støbe etagedæk i beton. Det giver gevinst - både på byggeprisen og for miljøet.

Indtil videre er der kommet ét etagedæk i beton ud af det, som er blevet vist frem i Chicago på den internationale arkitektudstilling Chicago Architecture Biennial under navnet Stereoform Slab.

- Arkitektmessen er en legeplads for ny teknologi i arkitektverden. Vi bruger det til at vise, at man med vores teknologi uden yderligere forskning kan spare 20 procent af den beton, man bruger i en skyskraber, siger Anders Bundsgaard, adm. direktør for Odico.

Brugen af beton i bygningskonstruktioner og infrastruktur står for omkring otte procent af verdens CO2-udledning. I opførslen af amerikanske skyskrabere udledes mellem 40 og 60 procent af bygningens samlede CO2-udledning ved konstruktion af etagedækkene. Ved at bruge 20 procent mindre beton til etagedæk opnår man altså en pæn besparelse i CO2-regnskabet.

Reduceringen i beton betyder også, at hver etage reduceres med 15 centimeter i højden. Hvis en bygning er 100 etager høj, sparer man altså 15 meter facade.

Anders Bundsgaard pointerer også, at metoden er helt klar til at blive kommercialiseret i dag, hvis branchen da ellers er klar til at tage den nye metode til sig.

Annonce

- Det er da lidt vildt, at de køber flamingoklodser i Odense, men det er de nødt til, hvis de vil være de første til at rykke på ny teknologi.

Anders Bundsgaard.

Global omtale

Odico har leveret forme til alskens støbning inden for byggebranchen i mange forskellige lande. Dette er dog deres største projekt i Nordamerika.

Odense-virksomheden er før stødt på amerikanske SOM til messer og lignende, men de har ikke tidligere arbejdet sammen med arkitektfirmaet.

- SOM har kigget på, hvem der kan føre deres digitale konstruktioner ud i virkeligheden. Det kunne vi. Det er da lidt vildt, at de køber flamingoklodser i Odense, men det er de nødt til, hvis de vil være de første til at rykke på ny teknologi, forklarer Anders Bundsgaard.

Det er en blåstempling af Odicos teknologi, at en stor amerikansk spiller i arkitektbranchen valgte Odensevirksomheden. Nu har projektet vist, at konceptet holder, og Anders Bundsgaard håber, at samarbejdet giver gevinst på den lange bane.

- Det giver omtale. Ét er, at det kommer i den lokale avis, men det har også givet global eksponering, for SOM er et verdens største firmaer i deres branche, forklarer Anders Bundsgaard og tilføjer:

- Det er en naturlig videreførelse af de mange projekter, vi ellers har været igennem, og det bliver ikke det sidste af den her slags. Projekter som det her er vigtige for at få en øget efterspørgsel på vores teknologi. Så forhåbentlig får vi det ud af det, at vi stadig har en virksomhed om både fem og ti år.

Odico A/S

Odico laver komplekse opgaver i forbindelse med byggeri ved hjælp af robotter. Robotterne kan for eksempel skære støbeforme i flamingo med glødetråde eller fræse figurer i træ. Robotterne kan pakkes i containere, som Odico sender ud i verden, så arbejdet kan udføres direkte på byggepladsen. Odicos har blandt andet været med til at lave elementer på Odense Teater, Fjordenhus i Vejle og Opus Tower i Dubai.

Virksomheden holder til i en af de historiske havnebygninger på Oslogade, hvor de flyttede ind i august.

I juli 2018 blev de som den første virksomhed fra robotklyngen i Odense børsnoteret på First North Nasdaq.

Odico blev stiftet i 2012 og har i dag 25 ansatte.

CVR: 32306497

Odico præsenterede sammen med deres amerikanske partner etagedækket Stereoform Slab på en arkitektudstilling i Chicago. PR-foto: Dave Burk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce