Annonce
Odense

Bøderegn: P-vagter havde travlt ved Robotbrag i Odense

En parkeringasafgift på 590 kroner var konsekvensen for at holde på ureglementerede pladser på græset. Privatfoto
En hel stribe gæster ved årets Robotbrag på Teknologisk Institut i sidste uge, blev mødt med p-bøder i deres biler. En af gæsterne mener, der manglede skiltning til alternative pladser.

Et rekordantal besøgende på over 1500 til årets Robotbrag på Teknologisk Institut Odense torsdag i sidste uge gav problemer for en del af gæsterne, der skulle finde et sted at parkere. I hvert fald var det ikke alle der kunne finde en p-plads tæt på Robotkonferencen - og det kom til at koste dem en p-bøde. 590 kroner for at holde "uden for bås" var beskeden på de gule sedler fra selskabet Parkzone.

En læser, Gert Sørensen, tog et billede af nogle af de mange biler, efter han selv kom ud fra arrangementet. Han fortæller, at det var i omegnen af 40 til 50 biler, der modtog en parkeringsafgift. Alle bøde-modtagerne holdt på et græs-areal ved siden af en af parkeringspladserne. Selv fik læseren ikke en afgift, men han savnede mere skiltning til de ekstra pladser, der var på en nærliggende parkeringsplads ved SDU - et stykke fra Teknologisk Institut Odense.

Konsulent hos Teknologisk Institut, Kathrine Viskum Rasmussen, er ked af at høre, om de mange bøder gæsterne har fået, men siger, at der var gjort meget ud af både skiltningen, ligesom man havde sat shuttlebusser ind til dem, som måtte parkere langt væk:

- Det er ikke vores parkeringspladser, og vi laver derfor heller ikke reglerne. Vi har forinden arrangementet udsendt information til deltagerne, der oplyser om, hvor det er muligt at parkere, og i samme forbindelse understreget, at man skulle orientere sig om skiltning og de anviste regler de forskellige steder. Der var faktisk ledige pladser hele dagen, nogle lå lidt længere væk, og netop af den grund var der indsat en shuttlebus hele dagen til at transportere gæsterne til arrangementet, forklarer hun.

Annonce
Det var ikke en heldig idé at parkere sit køretøj på en græsplæne ved siden af Teknologisk Institut Odense i forbindelse med Robotbrag 2019. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce