Annonce
Sport

Robert Skov og Daniel Wass skal gennemhulle irsk bus

Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Åge Hareide forventer, at Irland kommer til Parken for at få et enkelt point i EM-kvalifikationskampen.

Langskud kan blive et vigtigt våben, når fodboldlandsholdet 7. juni møder Irland i en EM-kvalifikationskamp i Parken.

Danmark mødte Irland fire gange fra november 2017 til november 2018, og tre af kampene endte 0-0. For at undgå en gentagelse mod et formodet defensivt irsk mandskab kan langskudsspecialister som Robert Skov og Daniel Wass få en vigtig rolle i slutfasen.

Det siger landstræner Åge Hareide, efter at han onsdag udtog begge spillere til den kommende landsholdssamling, der også byder på en hjemmekamp mod Georgien.

- Robert Skov har x-faktor, og han sparker udefra. Jeg tror, at Irland pakker sig ned og vil have et point med hjem, og der skal vi have forskellige værktøjer. Robert har en spidskompetence i at sparke udefra, og derfor er han også med nu.

- Daniel Wass er blevet endnu mere pasningssikker, og han har en rigtig god indlægsfod, og det kan være vigtigt mod lavtstående hold. Han kan også sparke på mål udefra. Det er på grund af de ting, at vi gerne vil have ham tilbage på landsholdet, siger Åge Hareide.

Robert Skov står ikke noteret for en A-landskamp, mens Daniel Wass ikke har spillet i landsholdsdragten siden november 2016.

Efter 3-3-kampen ude mod Schweiz i marts mener Hareide, at Danmark har fået en gunstig start i EM-kvalifikationen.

Irland topper gruppen efter sejre over Gibraltar og Georgien, og irerne kan derfor fint nøjes med et point i Parken.

Siden Danmarks seneste møde med Irland i november har Mick McCarthy overtaget det irske landstrænerjob.

Det har gjort holdet en anelse mere offensivt, men det ændrer næppe på, at Irland vil forsøge at krige sig til et point mod Danmark, vurderer Åge Hareide.

- Vi skal ikke snakke Irland ned, for de kan overraske os. De ser bedre ud, end de gjorde i efteråret.

- De er gået lidt længere frem på banen, men jeg tror alligevel, at det kan blive en bus, der står dernede, siger Hareide.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce