Annonce
Assens

Risikerer at brænde ud: - Vi skal passe på de frivillige

Det obligatoriske kampråb før en træningskamp mellem U13 holdene i Aarup Håndbold og GOG. Bjarne Petersen (i midten), er frivillig i Aarup Håndbold, og han ser gerne, at flere blev frivillig i klubben. Foto: Rasmus Vestergaard
Kampen for at finde frivillig arbejdskraft er den store udfordring for Aarup Håndbold. Uden frivillige kan foreningen ikke eksistere, så klubben gør sit for at tiltrække nye frivillige og ikke mindst fastholde de eksisterende.

Aarup: - Sport er bare federe i en forening.

Sådan lyder det fra Bjarne Petersen, der er tidligere formand i Aarup Boldklub Håndbold og nu er medlem af det nystiftede forretningsudvalg i håndboldklubben.

- Derfor er det vores store udfordring at skaffe flere frivillige. Folk forventer, at foreningerne bare kører derudad, men det gør de ikke, hvis ikke vi kan skaffe nok frivillige, siger han.

Uden dem er der ingen foreninger, og derfor mener Bjarne Petersen, at de frivillige skal passe på ikke at brænde ud.

- Og det er også en af vores opgaver: at passe på dem.

- Når de frivillige brænder ud, går der noget viden tabt på en eller anden måde, siger han.

Derfor er Aarup Håndbold i gang med at dele opgaverne ud på flere hænder. Det er også en af grundene til, at klubben har fået et forretningsudvalg, så de reelt set er tre mand om at dele formandsposten.

- Hvis vi spreder opgaverne ud, kan vi fortsætte som frivillige mange år endnu, siger Bjarne Petersen.

Annonce
- Det er jo fedt at lave noget, hvor en masse børn har det sjovt.

Bjarne Petersen, tidligere formand og medlem af forretningsudvalget i Aarup Håndbold.

Skal have en god oplevelse

I Aarup Håndbold er de begyndt at gøre mere ud af at beskrive opgaverne, så folk kan se, hvor meget tid de skal bruge.

- Der er opgaver af alt mellem fire og 25 timers varighed. 25 timer lyder måske af meget, men så skal man huske, at det er i løbet af en hel sæson, der varer fra august til juni, siger han.

Han fortæller, at der for nylig var en mor, der meldte sig som frivillig til at koordinere nogle fotoopgaver for klubben.

- Så hun tager noget arbejdstid fra de kernefrivillige, der så kan fokusere på noget andet, og det er jo godt, siger Bjarne Petersen.

En stor del af arbejdet med at passe på de frivillige består i at kommunikere klart og tydeligt, og så er det vigtigt at forventningsafstemme.

- Det er jo forældre, der starter, fordi de opdager, at de kan gøre gavn, og så er det vores opgave at sørge for, at de får en god oplevelse.

- Så vi skal huske at respektere dem, og sige tak, siger Bjarne Petersen og tilføjer:

- For der skal jo ikke mange dårlige oplevelser til, før folk synes, man er dum og træls.

Bordet fanger ikke

Bjarne Petersen fortæller, at en af de store udfordringer er, at folk tror, at bordet fanger, når først man har sagt ja til en opgave. Men det er ikke tilfældet.

- Vi har så mange små opgaver - trøjer, dommere, speaker, køkken - alt muligt, så bare den mindste hjælpende hånd vil gøre en forskel. Fem nye vil hjælpe rigtig meget, siger han.

For ham at se er det hverdagen i foreningerne, der skaber nogle af de gode oplevelser og minder, som folk kan huske tilbage på senere i livet.

- Jeg plejer at sige til folk: det er jo fedt at lave noget, hvor en masse børn har det sjovt.

- Det er jo fedt at lave noget, hvor en masse børn har det sjovt, siger Bjarne Petersen, der er frivillig træner i Aarup Håndbold. Foto: Rasmus Vestergaard
Bjarne Petersen, der er træner og en del af forretningsudvalget i Aarup Håndbold, mener, at klubbens største udfordring er at skaffe frivillige. Foto: Rasmus Vestergaard
- Sport er bare federe i en forening, siger Bjarne Petersen. Foto: Rasmus Vestergaard
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce