Annonce
Sydfyn

Ringmærker godt 1000 svaleunger: Peter Teglhøj giver dalende bestand en hjælpende hånd

Peter Teglhøj sætter svalereder op for at give bestanden en hjælpende hånd. Hver sommer ringmærker han også cirka 1100 svaleunger. Al hans frivillige arbejde bruges i forskningsøjemed og licensen til at ringmærke har han fra Danmarks Zoologiske Museum, Københavns Universitet. Foto: Andreas Wraae Nielsen
Der er cirka 200.000 landsvaler i Danmark. Det lyder af mange, men det er intet imod svalens storhedstid i 1970. Siden dengang er bestanden reduceret med 70 procent. For få ynglesteder og færre insekter er årsagen, fortæller svaleentusiasten Peter Teglhøj, der hver sommer sætter svalereder op og ringmærker flere end 1000 unger for at give bestanden en hjælpende hånd.

Svendborg: Peter Teglhøj er vild med fugle. Vi møder ham ved tennisbanen bag SG Huset. Her har han sat svalereder op under udhænget på klubhuset og er i færd med at ringmærke de nyfødte svaleunger.

- Den her er en uge gammel. Om 14 dage kan den flyve, og om en måned er den klar til at trække til Sydafrika, siger han og holder ungen i et bestemt ringmærkergreb med svalehalsen mellem langefinger og pegefinger.

Bagefter vejer han svaleungen for til sidst at kravle op ad sin trappestige og lægge den tilbage i reden.

Svalemoren skælder ud i luften over os. Den ved ikke, at Peter Teglhøj er en ven. For reden har han selv har sat op - han har faktisk sat svalereder op siden 2012.

- Landsvalen lever jo traditionelt i stalde på landet, hvor de er i sikkerhed for rovfugle, men i takt med at landbruget har effektiviseret, er adgangen til stalde blevet mindre, og det betyder, at mange af svalerne trækker mod byerne, hvor det dog er sværere at finde vand, mudderhuller og strå at bygge af. Derfor er det en hjælp til svalerne, når de ikke behøver at bruge energi på selv at bygge en rede, siger han.

Annonce

Svalen

Antallet af svaler i Danmark er på retur. Traditionelt har de bygget rede om sommeren i stalde på landet, hvor de har fået deres unger, men adgangen til stalde er reduceret, og derfor trækker landsvalerne mod byerne, hvor der dog er mindre føde og redemateriale til rådighed. Derfor sætter Peter Teglhøj svalereder op i Svendborg; det har han gjort siden 2012.

Siden 1970'erne er bestanden af landsvaler reduceret med 70 procent, så der i dag kun er cirka 200.000 i Danmark. Således er svalen - der tilhører spurvefamilien - ikke en truet fugl. Men bestanden går tilbage.

I løbet af september samles svalerne og flyver til Sydafrika for at overvintre, men mange af dem når aldrig frem, fordi de går til på vejen. Kun 80 procent af alle svaleunger overlever det første år. De ældste svaler, man har registreret, blev cirka 10 år gamle. Marchhastigheden, når de er på langfart er 35-40 kilometer i timen.

Et svalepar hjælper hinanden med at bygge rede og fodre ungerne, mens det kun er hunnen, der ruger på æggene.

Svære betingelser

Når reden bliver stillet til rådighed, slipper svaleparret for at bruge energi på redebyggeri. Så går energien i stedet til at få et større kuld unger og fodre dem, og det betyder i sidste ende, at flere unger kommer på vingerne.

- Cirka 80 procent af svalernes unger bliver ikke et år gamle. De går til. Men hvis svalen med lidt hjælp kan få 10 unger på to kuld hen over en sommer mod eksempelvis otte unger på to kuld, så vil det have en positiv betydning for svalebestanden, fortæller han.

Derfor sætter han rederne op. For at give svalerne en hjælpende hånd.

- 1500 ture med mudderklumper kræver det for et svalepar at bygge en rede, så det er meget energi, de bruger på det - især fordi der i byen kan være langt til byggematerialet. Så det giver mening for mig at gøre det her. Både for svalebestandens skyld, men også fordi, jeg kommer i dialog med mange mennesker, når jeg er rundt for at sætte reder op. Det kan jeg godt lide, siger Peter Teglhøj, der har sat svalereder op og ringmærket svaleunger i hele Svendborg.

En del af noget større

For Peter Teglhøj er det en hobby, der har taget om sig. Til daglig er han naturvidenskabelig lektor på Svendborg Gymnasium, mens han i fritiden er entusiastisk ornitolog. Så entusiastisk, at han faktisk har udgivet to artikler om svaler i internationale tidsskrifter på baggrund af hans observationer af svaler på Fyn.

- På et tidspunkt blev en svale, jeg havde ringmærket, fanget i Frankrig. Det blev indrapporteret, og man kunne se det i de databaser, hvor det bliver opført. Det var enormt sjovt. Og så medvirker vores frivillige arbejde til at kortlægge fuglenes bevægelsesmønstre, overlevelse og vinterresidens, når de tager på træk til Sydafrika for at overvintre, siger han.

- Svaleparrene vender altid tilbage til det samme sted, når de kommer til Danmark. Ofte til den samme rede, hvis det er muligt, og så kan vi jo holde øje med dem, siger han og fortæller, at nogle af svaleparrene, han holder øje med, er op til syv år gamle.

Denne svaleunge er en uge gammel. Peter Teglhøj ringmærker den, og om 14 dage er fuglen så stor, at den kan flyve. Foto: Andreas Wraae Nielsen

Pas på svalen

Arbejdet med at sætte reder op og ringmærke svaleunger bringer Peter Teglhøj i kontakt med mange mennesker. Og det er heller ikke helt uvæsentligt for svalernes velbefindende.

Mange river nemlig svalerederne ned, fordi de ikke vil have svineriet i skuret eller i garagen.

- Men ofte får folk øjnene op for, hvad det er for en lille fugl, de har, når vi falder i snak. De forstår, at det ofte er det samme svalepar, der kommer hver sommer. Og så får nogen et ejerskab til deres svalepar og lader reden sidde til fordel for svalen, siger han.

Og det vil jeg da også opfordre til, at man gør, slutter Peter Teglhøj.

Flere og flere svaler flytter fra land til by, men ofte er der langt til redemateriale i byerne. Derfor sætter Peter Teglhøj kunstige svalereder op. Det har han gjort siden 2012. Foto: Andreas Wraae Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce