Annonce
Indland

Riisager genopstiller ikke: Skolefolk giver hende gode karakterer

Hun er en af de bedste undervisningsministre længe. Hun er modig, hun tør tage også de svære diskussioner, og hun roses for frihedsbegrebet. Læs her tre skolefolks vurdering af undervisningsminister Merete Riisager (LA), der har sat udløbsdato på sin ministerkarriere: Hun genopstiller nemlig ikke til det kommende folketingsvalg.

1. Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening

Arkivfoto

- Jeg har haft et rigtig fint samarbejde med undervisningsministeren. Det har været en stor fornøjelse. Hun har selvfølgelig haft klare holdninger til friskolerne, men vi har haft nogle gode debatter, der både har kvalificeret vores arbejde, men jeg tror også, at det for hende har nuanceret, hvad en friskole er, forklarer han.

Peter Bendix Pedersen fremhæver også Riisagers evne til at løfte debatten om grundskolen. Han mener, at den debat er blevet både bredere og mere nuanceret, fordi Merete Riisager har turdet diskutere, hvad den gode skole er, og hvad den skal kunne.

2. Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen

Arkivfoto

- Det frihedsbegreb, hun står for, har været til gavn for os. Der er blevet lempet på nogle ting, for eksempel er der nu mulighed for at leje lokaler i stedet for at eje dem. Jeg har indtryk af, hun har lyttet og har udmøntet ting i det omfang, hun har kunnet, siger formanden.

Torben Vind Rasmussen er imidlertid lidt nervøs for, om samarbejdet bliver sat lidt på standby, i og med, at der nu er sat en udløbsdato på Merete Riisagers tid i Undervisningsministeriet.

3. Dennis Vikkelsø, næstformand i Odense Lærerforening

Foto: Odense Lærerforening

- Merete Riisager er en af de bedste undervisningsministre, vi har haft længe. Fra dag et har der været en respekt for det arbejde, vi laver, og hun stoler på vores dømmekraft. Hun har en god forståelse for, at hun som minister sætter retningen, men at vi som lærere er bedst til at udføre det på skolerne.

- Samtidig har hun været modig og taget opgør med de dele af skolereformen, der har været åbenlys kiksede - for eksempel de lange skoledage.

- Til gengæld har hun ikke formået at rette op på de dårlige økonomiske rammer, vi har at være lærere under.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce