Annonce
Fødselsdag

Riis' farvel var enden på en dansk bogæra. Nu fylder han 70

Johannes Riis, forlægger og tidligere litterær direktør for Gyldendal, fylder søndag den 12. januar 70 år. Han var i mange år kendt som Gyldendals ansigt udadtil. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Johannes Riis kunne næsten hedde "Gyldendal" til mellemnavn, uden at det ville virke kikset.

Så meget hænger han sammen med forlaget. Søndag den 12. januar fylder han 70 år.

I mere end 40 år har han arbejdet for Gyldendal - 24 af dem som litterær direktør.

Hans karriere gik som en lige linje mod toppen af bogbranchen. Men for godt halvandet år siden fik kurven et knæk, da han sagde farvel til direktørstillingen.

Det var slutningen på en æra i den danske litteraturverden, mener blandt andre Bjarke Larsen, tidligere redaktør på fagbladet Bogmarkedet.

- Johannes Riis har været det suverænt mest kendte ansigt udadtil og den, der har tegnet den litterære profil for forlaget. Så på den måde er det en æra, der slutter, sagde Bjarke Larsen til Information kort tid efter Riis' fratrædelse.

Johannes Riis har i mange år været kendt som en magtfuld stemme i dansk kulturliv. Og den stemme har han brugt fortrinligt, mener Jørn Lund, professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn.

- Vi kan ikke undvære en skarpsindig læser, forlægger og kulturdiagnostiker ... som ganske uforskrækket melder sig med sine synspunkter, skrev Jørn Lund i 2010 i forordet til bogen "Hva' satan skal vi med stæren" om Johannes Riis' taler.

Men at undvære Riis som Gyldendals spydspids, det måtte Jørn Lund.

Johannes Riis huserer dog stadig hos forlaget, hvor han siden september 2018 har været forlægger for nogle af de forfattere, han havde med at gøre i sin tid som litterær direktør.

Den snart 70-årige forlægger voksede op på en gård på Mors som den ældste af seks brødre.

I 1978 blev han magister i litteratur ved Aarhus Universitet. Året efter ansatte Gyldendal ham i en stilling som redaktør i Gyldendals Bogklub, og derfra arbejdede han sig op gennem forlagets hierarki.

Han har siden 1972 været gift med Vita Riis. Sammen har de fire sønner. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce