Annonce
Indland

Rigsadvokatens afviser overreaktion i sag om telebeviser

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Der er måske kun tale om mindre fejl i sag om rod i teledata. Rigsadvokaten kan have overreageret, lyder det.

For en uge siden indstillede Rigsadvokaten brugen af telebeviser ved danske domstole i foreløbig to måneder.

Men nu får nye oplysninger væsentlige aktører til at sætte spørgsmålstegn ved, om beslutningen med de vidtrækkende konsekvenser var for drastisk et skridt. Det afviser Rigsadvokaten dog.

Det skriver Politiken.

Fra flere centrale kilder med indgående kendskab til sagen har Politiken fået indblik i nogle af de konstaterede fejl i teledata, som umiddelbart ligger til grund for Rigsadvokatens beslutning.

Men de egentlige fejl, som ser ud til at ligge bag beslutningen, betegnes af flere kilder som små og nærmest ubetydelige.

Rigsadvokaten har hidtil oplyst, at de nye telefejl handler om fejlbehæftede placeringer af telemaster, som er brugt til at sandsynliggøre en persons geografiske position.

Når det kommer til de fejlbehæftede placeringer af telemaster, så oplyser flere af Politikens kilder, at der i de hidtidige analyser alene er fundet eksempler på, at telemaster i datamaterialet har forskubbet sig cirka 220 meter fra der faktiske fysiske placering. I sydvestlig retning.

Det er en fejl, som retssystemet sagtens kunne have håndteret.

Det mener forsvarere og Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

- Selvfølgelig skal fejl undersøges til bunds, for vi kan ikke leve med, at der er nogle oplysninger, der er forkerte.

- Alle sager er konkrete. Men hvis det kun drejer sig om et par hundrede meter, er det oftest uden betydning, siger han til Politiken.

Informationer fra telemaster kan give svar på en telefons position. Det kan hjælpe politiets efterforskere til at tegne et kort over, hvordan eksempelvis en mistænkt drabsmand har bevæget sig.

Rigsadvokat Jan Reckendorff mener ikke, at han har overreageret ved at suspendere telebeviserne frem til 18. oktober.

- Jeg håber selvfølgelig på en hurtig afklaring af de usikkerheder, der er opstået. Ingen har interesse i, at retssystemet går i stå, skriver han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce