Annonce
Odense

Retssager er afværget indtil videre: Vollsmose-beboere flytter frivilligt

Frem mod 2030 skal 1000 ud af 2900 lejligheder i Vollsmose rives ned, mens de resterende skal renoveres. Det er særligt 'parkerne' med de højeste bygninger, som skal fjernes for at åbne bydelen mere op mod resten af Odense, som det lyder i Odense Byråds Den Sidste Vollsmoseplan. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.
Utilfredse Vollsmose-beboere havde varslet retssager, fordi de skal ud af deres lejligheder, når boligblokke rives ned. Men nu er retssagerne foreløbig droppet. Boligselskab er blødt op, siger beboergruppe.

Odense: Der var lagt i ovnen til retssager, som kunne forsinke den massive omdannelse af Vollsmose i årevis.

Beboere ville nægte at flytte ud af deres lejligheder, som skal rives ned, og de ville gå rettens vej for at bevise, at Folketinget, Odense Kommune og boligselskaber ikke kan diktere, at de skal forlade deres hjem.

Men sådan kommer det ikke til at gå - i hvert fald ikke i første omgang. Retssagerne er droppet, fortæller Rina Krøyer, som bor i Egeparken i Vollsmose og er talsperson for Vollsmose-afdelingen af den landsdækkende beboergruppe Almen Modstand, som kæmper mod nedrivninger i udsatte boligområder.

Annonce

- Der er ikke klager på vej i Bøgeparken. Jeg har anbefalet beboerne, at de tager imod et genhusningstilbud. Det er ikke på beboernes bekostning, at vi skal anlægge retssager, fortæller hun over telefonen, mens hun er i gang med at bage sammen med en gruppe arabiske kvinder fra Bøgeparken.

Og det er netop Bøgeparken, striden står om i første omgang. For Bøgeparken er det første Vollsmose-område, hvor nedrivningsmaskinerne ruller ind. Beboere fra 103 lejligheder er ved at blive opsagt og genhuset i første fase, så nedrivningerne kan begynde fra 1. november.

Flere af Bøgeparken-beboerne er nu genhuset i lejligheder i Lærkeparken, Granparken og Slåenhaven, som alle sammen er områder inden for Vollsmose-firkanten, men hvor ikke alle bygninger skal rives ned.

Hele vejen til Højesteret

I alt skal 1000 af Vollsmoses 2900 lejligheder rives ned, og nedrivningerne sker gradvist i Vollsmoses forskellige områder helt frem til 2030. I stedet vil Odense Kommune sammen med private investorer bygge 1600 nye boliger i området.


Der er ikke frit valg på alle hylder, men der er en opgave, som skal lykkes, så vi får beboerne placeret ordentligt.

Jens Pilholm, direktør i Civica


Nedrivningerne er en del af "Den Sidste Vollsmoseplan", som et bredt flertal i Odense Byråd vedtog i sommeren 2018, og som er lænket sammen med Folketingets såkaldte ghettolov. En lov, der fastsætter, at andelen af almene familieboliger - relativt billige leje-lejligheder - højst må udgøre 40 procent af boligmassen i et område som Vollsmose, der er karakteriseret som en hård ghetto.

I februar kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at flere beboere fra Bøgeparken havde planer om at gå rettens vej for at undgå at skulle ud af deres lejligheder, og Nanna Muusmann, boligselskabet Civicas daværende chef for kommunikation og boligstrategi, sagde:

- Vi vil ikke være overraskede, hvis nogen reagerer (klager, red.).

Retssagerne ville sætte den stort anlagte ændring af Vollsmose i stå, forklarede en række eksperter i almenboligloven. For hvis beboere nægter at flytte og lade sig genhuse, skal boligselskabet - i dette tilfælde Civica, Fyns største - anlægge en retssag mod beboerne for at få dem ud. Og sådan en sag kan trække ud i årevis og potentielt gå hele vejen til Højesteret.

Annonce

Situationen er ændret

Men det kommer altså alligevel ikke til at ske i Bøgeparken, fastslår Rina Krøyer fra Almen Modstand.

- Beboerne fik et opsigelsesbrev, som var ret truende i sin ordlyd, syntes vi. Der stod, at man ville få ét genhusningstilbud, og ellers skulle man selv stå for at fraflytte og finde en ny lejlighed.

- Men da snakken om retssager kom, begyndte beboerne at få flere genhusningstilbud, også i andre dele af Vollsmose. Det har selvfølgelig hjulpet. På den måde har situationen ændret sig, siger hun.

Rina Krøyer, beboer i Vollsmose og talsperson for beboergruppen Almen Modstand. Foto: Michael Bager

Den udlægning kan Civica-direktør Jens Pilholm ikke genkende - men han bekræfter, at boligselskabet ikke har modtaget klager over genhusningerne, hvor beboerne tilbydes lejligheder både i og uden for Vollsmose.

- Det her er en hårfin balance. Der er ikke frit valg på alle hylder, men der er en opgave, som skal lykkes, så vi får beboerne placeret ordentligt. Det ligger i spændingsfeltet mellem, at vi ikke kan sprøjte genhusningstilbud ud i lange baner, og at vi skal have det løst til glæde for alle parter, siger Jens Pilholm.

Fyens Stiftstidende i er besiddelse af et opsigelsesbrev til en Bøgeparken-beboer. I brevet, som i sin helhed er formuleret formelt, står der:

- Du får som udgangspunkt et genhusningstilbud.

Og herefter, fremhævet med rød, kursiveret skrift:

- Siger du nej til dit genhusningstilbud, skal du selv finde en anden bolig inden fristen for fraflytning.

I slutningen af sidste år modtog beboerne i Bøgeparken i Vollsmose et opsigelsesbrev fra Civica. I brevet nævnes et enkelt genhusningstilbud. Illustration: Mikkel Damsgård Petersen.
Annonce

Satser på én bolig

For Civica er det afgørende at finde holdbare løsninger for beboerne, og det er meget individuelt, om beboerne ønsker en ny bolig i eller uden for Vollsmose, forklarer direktør Jens Pilholm.

- Vi har ikke som sådan ændret noget. Vores udgangspunkt er, at vi løbende har talt med de enkelte beboere og afdækket deres behov, så vi bedst muligt kan finde en bolig, som passer til den enkelte familie.

Men har I ændret praksis fra at tilbyde én genhusningsbolig til at tilbyde flere?

- Vi finder én bolig, som, vi altid satser på, er den rigtige, men vi prøver også at være fleksible, så man måske kan få et tilbud mere.

Hvis man som beboer bliver genhuset i en anden Vollsmose-lejlighed, risikerer man så at skulle genhuses igen, når genhusnings-lejligheden skal renoveres eller rives ned?

- Når vi laver permanente genhusninger, er det jo i boliger, der skal blive der. Vi ruller ikke en snebold foran os. Når man bliver genhuset i Vollsmose, er det i boliger, der bliver stående, men som skal renoveres på et tidspunkt.

Så man skal ud igen, når de skal renoveres?

- Det kan jeg ikke afvise. Renoveringerne er forskellige fra afdeling til afdeling, men måske bliver der tale om en midlertidig genhusning.

Nedrivninger og retssager i Vollsmose

I februar fortalte Fyens Stiftstidende over flere artikler om de forestående nedrivninger i Vollsmose og de retssager, som kunne være på vej:

  • 15/2: By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) foreslår, at op mod halvdelen af de 1000 familier, der skal fraflytte Vollsmose, skal genhuses i eksempelvis Svendborg og Fredericia. Fordi Odense - i Lilleholts optik - ikke skal stå alene med den store opgave.
  • 16/2: Meldingen er klar fra Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) og viceborgmester Lars Erik Hornemann (V): De ønsker ikke at modtage beboere fra Vollsmose. Beboerne skal genhuses i Odense, som loven foreskriver. Også Fredericia afviser.
  • 17/2: De planlagte nedrivninger i Vollsmose og dermed hele omdannelsen af bydelen risikerer at blive forsinket i årevis. For hvis beboerne nægter at lade sig opsige, kan det føre til langvarige retssager, fastslår juridiske eksperter.
  • 28/2: Hvis Vollsmose-beboere nægter at lade sig genhuse, kan de blive ramt af sagsanlæg. I 2017 fastslog Vestre Landsret, at en lejer skulle betale 70.000 kroner i erstatning til Silkeborg Boligselskab, fordi hun ikke var flyttet ud af sin lejlighed i tide, da den skulle renoveres. Dommen vil med stor sandsynlighed blive brugt som referencepunkt i lignende Vollsmose-sager, vurderer ekspert.
Annonce

Andre sager for retten

Andetsteds i landet er genhusningerne dog sat på pause, og det kan - måske - vise sig at få betydning for situationen i Vollsmose, når flere beboere de kommende år skal ud fra deres nedrivningsramte lejligheder.

I to hårde ghettoområder i Slagelse og København har beboere nægtet at lade sig genhuse, da de - ligesom i Vollsmose - skal flytte, fordi områdernes andel af almene familieboliger skal barberes ned.

Den situation skal nu løses af domstolene, og da sagerne er vurderet til at have principiel karakter, kører de uden om byretten og direkte i Østre Landsret. Ifølge Fyens Stiftstidendes oplysninger kommer sagerne tidligst for retten i slutningen af året.

Både Odense Kommune og boligselskaberne Civica og FAB har ladet forstå, at de følger udfaldet af de to sager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce