Annonce
Erhverv

Retssag om piratkopiering: Forening tilbød lærebøger i massevis

Tre mænd fra Odense og Tønder er tiltalt ved Retten i Odense for ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter ved at have kopieret dyre lærebøger og lagt dem ud på en hjemmeside for en lukket forening. Odense Domhus. Arkivfoto: Michael Bager

Tre mænd er tiltalt for ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter ved at have tilbudt 198 beskyttede lærebøger til medlemmer af en lukket forening, og de blev downloaded 2574 gange.

Lærebøger blev købt og scannet ind, og derpå lagt på en hjemmeside, hvor medlemmerne af en lukket forening mod et fast halvårligt gebyr kunne hente dem kvit og frit.

Det var ideen for tre mænd på henholdsvis 26 år, 31 år og 71 år fra Odense og Tønder, og de lagde 198 ophavsretslige beskyttede lærebøger tilgængelig for medlemmerne, som downloadede dem fra en hjemmeside 2574 gange.

Men det var ifølge politi og anklagemyndighed uovlig ophavsretskrænkelse under særligt skærpende omstændigheder og af særlig grov karakter, hvad de tre mænd i disse dage er tiltalt for ved Retten i Odense.

Sagen begyndte tirsdag, hvor de tre mænd nægtede sig skyldige i, at de havde begået noget ulovligt. Ifølge sagen fandt ulovlighederne sted fra den 23. august 2013 til den 29. oktober 2014, og det skulle have indbragt trioen 23.100 kroner for lærebøgerne.

Ved politiets indgriben, som havde fået anmeldelsen om ophavsretskrænkelserne fra organisationen Rettighedsalliancen, havde de tre mænd yderligere 17 lærebøger liggende, som har scannet ind, men endnu ikke lagt på foreningens hjemmeside.

De tre mænd indrømmede tirsdag i retten, at de står bag foreningen Lendstudy. Ideen var at have en nonprofit forening, som skulle give studerende billige lærebøger mod betaling af et medlemskab på 300 kroner for et halvt år.

Rettighedsalliancen havde selv forsøgt at oprette et medlemskab, men det var blevet opdaget og afvist af de tre mænd. Organisationen havde opdaget, hvordan Lendstudy udgav ophavsretslige lærebøger som e-bøger, uden at det var aftalt med forlagene og forfatterne.

Under efterforskningen foretog politiet blandt andet hemmelige observationer af to af de tiltalte mænd på Skovsbovænget i Odense, og i retten blev der vist billeder af dem, hvor de pakkede en bil med papemballage fra computere, scannere og andet it-udstyr.

- Det er dyrt for studerende at skaffe ny viden. Lendstudy vil gerne sprede viden i form af bøger, der vil give de studerende flere muligheder for ny viden. Når vi kører en lukket nonprofit forening kan de studerende så at sige rode i kassen med bøger, forklarede den 31-årige mand i retten.

Sagen er ganske omfangsrig, og specialanklager Klaus Lauridsen fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi ankom tirsdag til retten med 10 tykke ringbind. Tirsdag blev de tre mænd afhørt, onsdag en lang række vidner og købere af de kopierede lærebøger, og torsdag kan der falde dom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce