Annonce
Danmark

Retsdokument afslører: Bagmandspolitiet har rejst sigtelser i forbindelse med Dan-Bunkering-sag

Et russisk jetfly ved en militærbase i Syrien i marts 2016. Ifølge politiets sigtelser har blandt andre Dan-Bunkering fra Middelfart forbrudt sig mod et EU-forbud mod at handle med jetbrændstof til anvendelse i Syrien under borgerkrigen. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Politiet har rejst sigtelser i sagen om overtrædelse af EU's forbud mod at sælge brændstof til brug i Syrien. Dan-Bunkering risikerer bøder og op til fire års fængsel. Et andet selskab og to enkeltpersoner risikerer også bøder og fængsel.

Sigtelser: Dan-Bunkering er blevet sigtet for at overtræde EU's forbud mod at levere jetbrændstof til anvendelse i Syrien. Det samme er et andet dansk selskab samt to personer.

Hidtil har Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet, nægtet at oplyse, om der er rejst sigtelser i Dan-Bunkering-sagen, hvor der er mistanke om leverancer af brændstof, som er blevet brugt af russiske kampfly under borgerkrigen i Syrien.

Men i et retsdokument, som avisen Danmark har fået aktindsigt i, står der, at såvel Dan-Bunkering som det andet selskab og de to enkeltpersoner blev sigtet af SØIK den 6. august 2019. Sigtelsen lyder på overtrædelse af EU-forordningen ved "at have solgt og leveret jetbrændstof til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien". Det er ifølge sigtelsen sket i perioden 2015-2017.

De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 110 c stk. 3, som kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder - og i særlig skærpende tilfælde op til fire års fængsel.

Ifølge DR har Danske Bank underrettet både SØIK og Erhvervsstyrelsen om mistænkelige overførsler fra russiske selskaber med betalinger på i alt 423 millioner kroner. Om alle transaktionerne gælder jetbrændstof ved Danske Bank ikke, men banken finder flere forhold mistænkelige, skriver den i indberetningen, som DR har set.

Sagen kom til offentlighedens kendskab, da DR i april på baggrund af amerikanske retsdokumenter, anonyme kilder og fortrolige oplysninger fra danske myndigheder kunne fortælle, at Dan-Bunkering med hovedsæde i Middelfart var involveret i en sag om jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien.

Annonce

Om Dan-Bunkering-sagen

DR bragte i slutningen af april nyheden om, at Dan-Bunkering fra Middelfart var involveret i handel med mindst 30.000 ton jetbrændstof til borgerkrigen i Syrien. Brændstoffet blev ifølge russiske myndigheder brugt i russiske kampfly til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Ifølge DR fortsatte leverancerne af brændstof til russiske selskaber i 2017, efter Erhvervsstyrelsen i december 2016 bad Dan-Bunkering redegøre for sagen. Styrelsen meldte sagen til politiet.

Udenrigsministeriet tog allerede i efteråret 2016 kontakt til SØIK, efter ministeriet fra amerikanske myndigheder fik besked om en mulig overtrædelse af EU-sanktionerne.

I februar 2017 fik Fyns Politi sagen, fordi Dan-Bunkering har hovedsæde i Middelfart. Fyns Politi ville året efter have SØIK til at overtage. Det skete ikke.

Først efter massiv kritik fra justitsminister Nick Hækkerup (S) over det langstrakte forløb tog SØIK over i juli 2019.

Forleden kom det frem i den tredje redegørelse fra Rigsadvokaten, at omfanget af Dan-Bunkering-sagen kan være på 423 millioner kroner. Det viser underretninger fra selskabets bank, Danske Bank, til SØIK og Erhvervsstyrelsen.

De 423 millioner kroner er overført fra russiske selskaber, som ifølge det russiske udenrigsministerium har leveret brændstof til luftstyrker i Syrien.

Navneforbud

Avisen Danmark kan ikke bringe navnet på det andet sigtede selskab og de sigtede personer. For tirsdag formiddag klokken 10 besluttede en dommer ved Retten i Odense, at de pågældende skal være beskyttet af et navneforbud.

I kendelsen vurderer dommeren, at navneforbuddet er nødvendigt for at beskytte mod væsentlige økonomiske konsekvenser og unødvendig krænkelse under en kompliceret efterforskning, som forventes at blive langvarig.

På den anden side har sagen ifølge dommeren samfundsmæssig betydning og berettiget offentlig interesse, men hensynet til de sigtede har vejet højere. Anklagemyndigheden var på grund af den samfundsmæssige betydning imod navneforbuddet, som ifølge anklageren også ville kaste mistanke over andre.

Kendelsen om navneforbud kom skriftligt uden et retsmøde. Der har dog torsdag for lukkede døre været afholdt et retsmøde, som ved "en beklagelig fejl" ikke har fremgået af de retslister, som journalister har adgang til. Det oplyser dommeren skriftligt.

Ifølge retsplejeloven har tilstedeværende journalister ellers ret til at udtale sig, før der træffes kendelse om navneforbud eller dørlukning. Det har ikke været muligt i denne sag. Avisen Danmark og Jysk Fynske Medier vil af samme grund indbringe kendelsen om navneforbud for landsretten for at få det ophævet.

I starten af juni forsøgte Dan-Bunkering og selskabets ejer Torben Østergaard-Nielsen at få forbud mod at nævne deres navne offentligt i forbindelse med sagen. Det afviste Retten i Odense, hvor dommeren henviste til, at der allerede havde været massiv omtale af sagen i medierne, ligesom Torben Østergaard Nielsen selv deltog i et interview med avisen Danmark.

Dan-Bunkering har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har handlet i strid med de gældende sanktioner. Det har tirsdag aften ikke været muligt at få en kommentar fra Torben Østergaard-Nielsen før avisens deadline.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce