Annonce
Odense

Restaurantboom i Odenses centrum: Flere restauranter giver kamp om gæsterne

Restaurantchef fra Mash i Odense, Per Kristian Granli, er ikke bekymret for det store antal af restauranter, der strømmer frem i byen. Han tror dog, at andre, kan blive hårdere ramt af konkurrencen. Foto: Nils Svalebøg

Restaurantbranchen boomer i Odense, men der bliver ikke flere munde at mætte af den grund, mener restaurantchef hos Mash. Den øgede konkurrence skaber dog ikke bekymring hos hverken Mash eller No. 61.

Om dagen oplever butikkerne i Odense centrum færre og færre kunder. I løbet af de seneste seks år er 73 butikker lukket i Odense centrum, men det har til gengæld åbnet op for en anden branche.

For selvom butikkerne lukker, står deres lokaler kun tomme i kort tid. I stedet for nye detail-forretninger rykker der nye restauranter ind i centrum. Hvert år åbner nye restauranter og caféer dørene op for madglade gæster, og konkurrencen for de eksisterende restauranter bliver større og større.

For ifølge restaurantchef hos Mash på Vestergade, Per Kristian Granli, er der en grænse for, hvor mange restauranter der kan mætte munde i Odense, før restauranter i byen vil begynde at dreje nøglen om.

- Odense er ikke en by, hvor der dagligt kommer mange nye ansigter, som man ser det i København. I hovedstaden er der Kastrup Lufthavn, Hovedbanegården som er et af de største nøglepunkter i Skandinavien, og en havn, hvor der dagligt lægger krydstogtskibe til.

- Det har vi ikke i Odense. Vi har Hans Christian Andersen Airport, hvor det primært er indenrigsfly, og ligeså ser man det på banegården, der ikke er international på samme måde, som i København.

- Vores publikum er dem, der er på Fyn i forvejen. Hvis man tænker på det som at bage en kage, bliver kagen i Odense ikke større af, at der kommer flere restauranter til. Den forbliver samme størrelse. Hver restaurant skal så bare kæmpe om de stykker, der er, siger Per Kristian Granli.

Annonce

Sagen kort

Onsdag blev rapporten Det kommercielle liv i Odense Kommune offentliggjort.Den viser bl.a. at butikslivet i bymidten har det svært. Antallet af detailhandelsbutikker er reduceret med 73 i perioden fra 2012 til 2017, og omsætningen er faldet med 416 millioner kroner. Imens er omsætningen øget både i Odense SØ og bydelscentrene, hvor især Tarup, Dalum og Skibhus har pil op.

Noget tyder på, at mange af de lokaler i centrum, hvor der tidligere lå butikker, siden i stor stil er indtaget af caféer og restauranter.

Hos No. 61, hvor Martin Pilsmark er indehaver, bekymrer de sig ikke om konkurrencen udefra. Foto: Hasse Frimodt

Ikke bekymrede for konkurrencen

Han er dog ikke nervøs for sin egen restaurant, som stadig er forholdsvis ny i bybilledet. Den åbnede tilbage i 2016 og der er ifølge ham stadig mange potentielle gæster, der endnu ikke har været forbi.

- Mash er et veletableret koncept, der har været meget efterspurgt allerede inden vi kom til Odense. Det har gjort os mere sikre på at vores gæster nok skal komme og vi har da heller ikke oplevet nedgang endnu. Der er helt sikkert andre, der har det hårdere end os - og der vil jo også være nogle, der på et tidspunkt ikke kan følge med, siger Per Kristian Granli.

Hos Martin Pilsmark, der er ejer af No. 61 på Kongensgade, kan man godt mærke konkurrencen, men heller ikke her vækker den synderligt meget bekymring. De har haft en nedgang på omkring fem-seks procent i omsætning, men for restauranten, der har været på adressen siden 2010, er dét, at den er veletableret og kendt blandt byens borgere, en bonus, der nok skal sikre den overlevelse i byen, trods flere restauranter.

- Jeg har selvfølgelig planer for de mulige udfald af situationen, der kan komme, men det er ikke noget, jeg kan gå og bekymre mig om. Så længe vi fokuserer på det, vi er gode til - at lave mad i god kvalitet - skal gæsterne nok blive ved med at komme.

- Da vi startede op, var det nærmest i en spøgelsesby, hvor der var tomme butikker og restauranter, og hvis der sker det modsatte, klarer vi os også igennem det, siger Martin Pilsmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce