Annonce
Danmark

Respekt til Føtex for den eneste rigtige reaktion

Vågn op, 62-årige Føtex-kunde. Du lever i et nutidigt, multietnisk, multikulturelt, internationalt verdenssamfund, hvor det ikke er Føtex-kunder, der bestemmer, hvilken hovedbeklædning ekspedienter må bære.

Det er meget muligt, at en 62-årig kunde i Føtex på Mariagervej i Randers kan have et anstrengt syn på alle muslimer efter engang at have overlevet et attentat, der sandsynligvis var arrangeret og gennemført af indonesiske islamister. Det er meget muligt, at en kunde i Føtex kan have flere i sin bekendtskabskreds, hvis møde med ekstreme islamister er endt fatalt. Det er meget muligt, at en kunde kan føle væmmelse ved at blive ekspederet af en Føtex-medarbejder, der bærer et hovedtørklæde, der vækker grimme minder om grufulde hændelser i kundens fortid.

Men det berettiger på ingen måde den adfærd, som en 62-årig mand fra Fredericia praktiserede, da han i forbindelse med genoptræning efter hofteoperation forleden besøgte Randers og i den forbindelse besøgte Føtex på Mariagervej for at erstatte sine gamle og hullede cowboybukser med et par nye.

Nej, sagde manden blot og afstumpet, da han selv havde bedt om hjælp i varehusets herretøjsafdeling, og en 16-årig kvindelig ekspedient med hovedtørklæde hurtigt dukkede op og ville hjælpe ham. Den 62-årige ville - med egne ord - ikke have hjælp af en medarbejder, der med sin påklædning fremmer nogen form for religion.

"Jeg vil bare gerne ekspederes neutralt, og jeg ønsker ikke at blive påduttet nogen religion, når jeg kommer som kunde i Føtex," siger den 62-årige kunde i denne avis i dag og fortsætter: "Det kan jeg ikke være den eneste, der mener".

Nej, det er han sikkert ikke den eneste, der mener, desværre. Desværre er der sandsynligvis andre, der mener som ham, og med dem er der kun ét at gøre - nemlig det, som varehuschefen i Føtex gjorde, da han viste sin kunde døren og forsvarede sin medarbejder og dennes helt selvfølgelige rettigheder i det demokratiske danske samfund.

"Han må finde et andet sted at handle. Jeg er mere ked af, at hun blev ked af det. Der skal ikke komme nogen og overfuse mine medarbejdere," siger varehuschefen i dag. Og hatten af for ham. Vi kan alle være politisk korrekte, når vi kloger os i bekvem afstand af virkelighedens verden - på lederplads i denne avis eksempelvis - men at være politisk korrekt lige midt i brændpunktet kræver i langt højere grad mandsmod og hjerte; nosser.

Vågn op, 62-årige Føtex-kunde. Du lever i et nutidigt, multietnisk, multikulturelt, internationalt verdenssamfund, hvor det ikke er Føtex-kunder, der bestemmer, hvilken hovedbeklædning ekspedienter må bære. Hvis vi blander os og vil bestemme den slags, så får vi aldrig den integration, som vi ønsker os - og i øvrigt er dybt afhængige af. Vi får i stedet et samfund, hvor vi graver grøfterne endnu dybere og endnu farligere, end de er allerede.

Med varehuschefen som forbillede - hverdagshelt - bør vi alle imødegå menneskesyn som det, den 62-årige Føtex-kunde repræsenterer. Det skal naturligvis være muligt at være datter af somaliske forældre, at være født og opvokset i Danmark, at være 16 år, at være en værdsat medarbejder i Føtex på Mariagervej i Randers, at bære hovedtørklæde, også i arbejdstiden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce