Annonce
Udland

Republikanerne undgår ydmygelse ved omvalg i kongresdistrikt

Kevin Lamarque/Reuters
Republikaner har vundet knebent ved omvalg i kongresdistrikt i North Carolina, som Trump vandt stort i 2016.

Den republikanske kandidat Dan Bishop har vundet en kneben sejr i omvalg i kongresdistrikt i North Carolina.

Det melder tv-stationen CNN og nyhedsbureauet AP.

Ifølge stemmeoptællingen har Dan Bishop fået 50,8 procent af stemmerne, mens demokraten Dan McCready har fået 48,6 procent.

Valget i North Carolinas niende kongresdistrikt skulle gå om efter anklager om valgsnyd ved midtvejsvalget i 2018.

Den republikanske kandidat i 2018, Mark Harris, vandt med en snæver margin, men efter valget kom det frem, at hans kampagne havde søgt at manipulere stemmetallene. Derfor besluttede delstatens højesteret, at valget skulle gå om i distriktet.

Distriktet har i årtier været et sikkert republikansk sæde, og præsident Donald Trump vandt distriktet med en stor margin ved præsidentvalget i 2016.

Men siden da er Trumps upopularitet steget markant - og særligt blandt forstadsbeboere. Og dem er der mange af i North Carolinas niende distrikt.

Ifølge analytikere kan valget i kongresdistriktet ses som en indikator på Trumps popularitet og vælgertække forud for præsidentvalget næste år.

At det kun lykkedes Dan Bishop at vinde distriktet med en margin på lige over to procent af stemmerne beskrives af flere medier, herunder CNN og The Washington Post, som et utilfredsstillende resultat for Trump.

Præsidenten holdt et stort vælgermøde i kongresdistriktet mandag aften, der havde til formål at øge valgdeltagelsen blandt republikanske vælgere.

Republikanerne har repræsenteret distriktet i Repræsentanternes Hus siden 1963.

Ifølge det amerikanske netmedie Politico har begge partier spenderet store summer ved omvalget.

Republikanerne investerede millioner i at forhindre en ydmygelse i et ellers sikkert distrikt, mens Demokraterne ville vise præsidentens svaghed.

Analysen hos Politico er, at Trump undgik ydmygelsen - men at hans parti stadig står svagt forud for valgene i 2020.

Kort efter resultat lå klar, skrev Donald Trump i et opslag på Twitter:

- Stor aften for det Republikanske Parti. Tillykke til alle!

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce