Annonce
Debat

Replik til Krifa: Kære Søren, jeg genkender ikke dit billede af dagens fagbevægelse

Kære Søren Fibiger Olesen. Jeg sidder her, som næstformand i Danske Bioanalytikere (dbio), med en vis undren over din opfattelse af, hvordan fagbevægelsen agerer i dagens Danmark. Du anfører i et indlæg i avisen Danmark, “at en konsulent i en meget fagafgrænset fagforening ikke har nogen interesse i at sende et betalende medlem i armene på en anden fagforening ved at anbefale et brancheskifte for eksempel på grund af nedslidning.”

I dbio har vi meget fokus på, at vores medlemmer fastholder deres tilknytning på arbejdsmarkedet, selvom det kan betyde et skift til anden faglig organisation. Danske Bioanalytikere har understøttet, at en bioanalytiker er blevet omskolet til lokofører, og en anden bioanalytiker har taget en læreruddannelse.

I vores forening har vi naturligvis fokus på faget, men faget kommer ikke før det hele menneske, som du påstår. Første skridt fra dbio’s side vil altid være at prøve at fastholde en nedslidt medarbejder på den respektive arbejdsplads. Er det ikke muligt, så undersøger vi selvfølgelig en bred vifte af muligheder.

Jeg er helt enig i dine vurderinger omkring et alt for presset arbejdsmarked, og de konsekvenser, det har i form af stress og sygemeldinger. “Krifa har taget de første skridt”, skriver du. Men fagbevægelsen har både lokalt og centralt taget flere skridt gennem de sidste mange, mange år. Og vi bliver ved med at være nysgerrige på nye og andre veje i rejsen mod det gode arbejdsliv.

Vi har erkendt, at der er flere vinkler på forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, end vi hidtil har antaget. Vi arbejder i dbio, ud over den overenskomstmæssige del, meget på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Det foregår på tværs af branchefællesskaber og i tæt samarbejde med politikere og politiske råd.

Vi klæder vores tillidsvalgte ekstra på med uddannelse. De skal kunne indgå i en konstruktiv dialog og samarbejde med arbejdsgiveren, så de i fællesskab kan skabe bedre arbejdsvilkår.

Vi følger med i forskning, og vi læner os op ad resultater og vejledning inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vi har for længst passeret det stadie, hvor forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø med dine ord alene handler om “kage en gang om ugen”.

Kan og skal der ske forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø? JA! Her er vi helt enige Søren Fibiger Olsen. Der er fortsat meget at tage fat på, og vi skal bestemt følge med i den udvikling, der sker i samfundet og på arbejdspladserne.

Så samlet set kan jeg ikke genkende det billede, som du som formand for Krifa tegner af dagens fagbevægelse - at et fagligt fællesskab er en hindring for mobiliteten på arbejdsmarkedet og fjerner fokus på det hele menneske. Det har jeg svært ved at se. Det ene udelukker jo nødvendigvis ikke det andet.

God arbejdslyst!

Annonce
1
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce