Annonce
Erhverv

Renten bliver ved med at falde

rentefald
Der er tilsyneladende ingen bund under renten, som fortsætter sin tur nedad. Det er godt for boligejerne, men dybest set er det tegn på ubalancer andre steder, og der er masser af faresignaler i horisonten, vurderer ugens klummeskriver, chefanalytiker Jan Størup Nielsen, Nordea. Han lufter også en mulig teori om, at de mørke skyer over verdensøkonomien bunder i et taktisk træk fra præsident Trump i bestræbelserne på at vinde præsidentvalget næste år.

De danske renter er siden begyndelsen af maj faldet kraftigt og er dermed lige nu på det laveste niveau nogensinde. For boligejerne betyder det, at de nu kan få et 30-årigt fastforrentet 1,0 procents lån med afdrag til omkring kurs 99, mens den danske stat kan sælge 10-årige obligationer til en effektiv rente på -0,2%. Og klog af skade vil jeg bestemt ikke udelukke, at renterne kan falde lidt yderligere, hvis ikke snart der falder ro på den store politiske usikkerhed, der med hastige skridt er i gang med at underminere det økonomiske opsving i den globale økonomi.

De markante rentefald betyder, at husholdningerne i dag har meget lavere renteudgifter end tidligere. For 10 år siden havde hver dansker renteudgifter for 21.500 kroner om året i gennemsnit. I dag er det beløb reduceret til godt 5.500 kroner.

Det er dog langtfra alle de sparede renteudgifter, som er gået til øget forbrug. Tværtimod vælger danskerne i stor grad det større råderum til at betale af på og dermed nedbringe gælden, så den målt i forhold til indkomsterne nu er på det laveste niveau siden 2006.

Samtidig vælger en stadig større andel af de danske boligejere at benytte de historisk lave renter til at optage et fastforrentet realkreditobligationslån, så de på den måde er sikret, når renterne på et tidspunkt igen stiger. De hastigt faldende renter skaber dermed både en højere vækst i dansk økonomi her og nu samtidig med, at de styrker den langsigtede holdbarhed.

Selvom nyheden om de historisk lave renter nok umiddelbart vækker glæde ikke mindst hos boligejerne, så er der dog også en anden side af medaljen, der er meget mere dyster. For de seneste måneders rentefald skyldes nemlig i høj grad, at verdensøkonomien hastigt er på vej ned i tempo.

Det gælder for eksempel for den tidligere så højtflyvende tyske økonomi, der for alvor lider under nedgangen i den globale handel med industrivarer. Men heller ikke dansk økonomi går fri, selv om vi på mange måder står bedre rustet end mange andre lande, med en meget lidt konjunkturfølsom eksport og et stort indenlandsk opsparingsoverskud.

Nedgangen i den globale økonomi skyldes i høj grad en tiltagende politisk usikkerhed, der får virksomhederne til at holde igen med investeringerne samtidig med, at husholdningerne dæmper forbruget.

Denne politiske usikkerhed er navnlig koncentreret omkring USA, der med præsident Trump i spidsen har kastet sig ud i et større slagsmål om den globale handel. Konflikten med Kina er stadig uafklaret, og lige nu venter alle i spænding på, om præsidenterne for de to lande kan finde en løsning på konflikten, når de mødes i Japan i slutningen af måneden.

Det er dog ikke kun Kina, der bliver ramt af Trumps vrede, som han kanaliserer ud gennem sin twitterkonto. I sidste uge blev Mexico pludselig mødt med krav om, at landets virksomheder vil blive pålagt en told ved salg til USA, medmindre der kunne opnås enighed om en ny aftale for at begrænse antallet af migranter, der krydser grænsen til USA.

Og selv om det i sidste øjeblik lykkedes for mexicanerne at undgå den nye told, så har selve forløbet medvirket til at skabe yderligere frygt. Det gælder ikke mindst i Europa og Japan, hvor mange frygter, at Trump vil kaste sig over den store bilindustri, hvis det på et tidspunkt lykkes at indgå en handelsaftale med Kina.

Også i USA peger de seneste nøgletal på en hastig afkøling af den økonomiske aktivitet. Det har fået den amerikanske centralbank til at vende rundt på en tallerken, så den nu efter en længere periode med renteforhøjelser nu åbenlyst er begyndt at snakke om muligheden for at sætte renten ned. Den første rentenedsættelse i USA kan meget vel komme allerede hen over sommeren og vil med stor sandsynlighed blive fulgt af yderligere rentenedsættelser frem mod midten af næste år.

Nogle analytikere har spekuleret i, at netop disse rentenedsættelser er en del af en større plan, der er sat i søen for at sikre at Trump bliver genvalgt i 2020. Ifølge denne teori skulle Trump således bevidst have fremprovokeret en svækkelse af den globale økonomi for at tvinge den amerikanske centralbank til at sætte renten ned.

Ifølge teorien vil Trump så i begyndelsen af næste år bilægge handelskonflikterne og dermed sikre sig selv det stærkest mulige økonomiske udgangspunkt til den kommende præsidentvalgkamp. Om der er hold i denne konspirationsteori, eller det bare er en konspirationsteori, er uvist.

Men hvis den bare er delvis rigtig, er det en særdeles farlig strategi, da den hurtig kan udløse en nedadgående vækstspiral, der kan være endog meget vanskelig at bremse – selv for en magtfuld amerikansk præsident.

Annonce

Jan Størup Nielsen

Jan Størup Nielsen, 44 år og bor i Munkebo.

Chefanalytiker i Nordea.

Baggrund: Har tidligere arbejdet som cheføkonom i Fionia Bank og undervist i 10 år som ekstern lektor i økonomi ved SDU.

Uddannet i 2001 som cand.oecon fra SDU.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vold under ishockeykamp: Nu er dommen faldet

112 For abonnenter

Overraskende drejning i skudsag fra Bøgetorvet: Forsvarer får sin klient til at indrømme indbrud

Fyn

Voldstiltalt ishockeyspiller i retten: - Jeg var frustreret og havde en maks puls

Annonce