Annonce
Erhverv

Renoveringer er stærkt tiltrængt

Povl Christensen og Hansson og Knudsen har renoveret lejligheder i både Svendborg, Nyborg, Fredericia og Aabenraa. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Både håndværkere og boligforeningr i Odense glæder sig over de ekstra milliarder til renovering af almene boliger

I entreprenørfirmaet Hansson & Knudsen i Odense er cirka en tredjedel af de 400 ansatte beskæftiget med at renovere gamle almene boliger.

Derfor var det en glad direktør, der i går fandt ud af, at der er sat 18 nye milliarder af til den slags opgaver.

- Det er en god nyhed, jeg har været rundt og fortælle det i firmaet, efter at jeg læste det på fyens.dk, siger administrerende direktør Povl Christensen.

Det giver mening for bestæftigelsen at renovere ældre bygninger, da der skal bruges mange mandetimer og relativt få materialer. Arkivfoto: Roland Petersen

Tæt på at blive til slum

- Og det er en fornuftig måde at bruge pengene på, hvis man vil gavne beskæftigelsen. Renoveringer koster mange arbejdstimer og mindre i materialer, siger han.

Set gennem en fagmands briller falder pengene på et tørt sted.

- De trænger virkelig til det. Hvis vi ikke havde gjort det her, ville meget af det her byggeri have udviklet sig til det rene slum i løbet af få år, siger Povl Christensen.

Han har for eksempel mødt en tilfreds beboer, der især var glad for, at hun igen kunne have stearinlys stående i vinduerne. I de gamle vinduer, blæste de nemlig ud.

Boligselskab jubler

Formand for det almene boligselskab Civica, Flemming Jensen hilser også den nye aftale velkommen.

- Det er jo rigtig positivt, for der er jo brug for pengene, siger han.

Der er specielt brug for at gøre adgangen til boligerne lettere for de mange ældre beboere ved at bygge elevatorer til.

Og særligt de meget gamle byggerier i Odense trænger til isolering.

- Det her betyder, at man eksempelvis kan energi­renovere, og der er mange af boligerne fra efterkrigstiden, der er utætte, siger han og fortsætter: Folk fryser og har en høj varmeregning.

Har udvidet under krisen

Da man under krisen begyndte at afsætte ekstra milliarder til renoveringer var Hansson & Knudsen også klar. Firmaet havde satset på, at der kom en aftale og stod klar med uddannede medarbejdere - både håndværkere og projektledere.

Virksomheden vandt hurtigt en stor renovering i Svendborg, og med den erfaring i bagagen har den vundet yderligere fem store opgaver.

Opgaverne har betydet, at Hansson & Knudsen er vokset igennem byggekrisen - både økonomisk og målt på antal medarbejdere.

- Vi havde været en anden virksomhed, hvis de ekstra penge ikke var kommet, siger Povl Christensen.

Det er typisk mellemstore og store virksomheder som Hansson & Knudsen, der har vundet udbuddene, da der er tale om store opgaver på 100 til 200 millioner kroner.

En del af arbejdet er dog overladt til mindre underentreprenører.

Arbejdet i boligafdelingerne rundt omkring i provinsen har især bestået i at udskifte slidte køkkener og badeværelser fra 1970'erne, sætte tætte vinduer i og sørge for ekstra isolering.

Nogle steder er de mindste lejligheder blevet lagt sammen med andre, ligesom køkkener og badeværelser er blevet større efter flytning af skillevægge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce